Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 59 (skann 65)

og form at den bedst virker ved det umiddelbare indtryk den gjør, og der er prosa som forklarer sig selv, og som snarest taper i interesse ved at gjøres til gjenstand for en kommentar som strækker sig ut over de nødvendige sproglige og reale oplysninger. Men meget av den literatur som læses eller bør læses i gymnasiet, er aandsverker av en saa tankevegtig art at den ikke kan tilegnes helt uten gjennem en indgaaende analyse. Dennes opgave er da først og fremst at klarlægge den grundtanke eller grundstemning som er den bærende i verket, og at forfølge denne i dens utfoldelse i det enkelte. For den dramatiske digtnings vedkommende vil hertil knytte sig en efter elevenes standpunkt avpasset psykologisk analyse av de forskjellige karakterer. Ved en saadan fordypelse i et digterverk vil elevene lære at forstaa at det er et uttryk for en betydelig aands eiendommelige og personlige forhold til menneskeliv og natur, og forstaa hvorledes den poetiske tanke utarbeider og former verket. Herunder maa man i størst mulig utstrækning gjøre elevene aktivt medvirkende, stille krav til deres eftertanke og søke tilknytning til deres erfaring og deres forestillingsliv. Meget av den literatur som læses, er imidlertid ikke alene aandsverker med almengyldig indhold og værdi, men har ogsaa en historisk side, er tidsverker, med præg av en bestemt periodes aand og sprog, undertiden endog sprunget frem av en bestemt historisk situation eller spillende hen paa bestemte historiske forhold, som tilfældet f. eks. er med meget av Wergelands digtning. De er i én forstand historiske dokumenter. En virkelig forstaaelse vil i mange tilfælde ikke kunne vindes uten en ret indgaaende tilrettelæggelse av den almindelige historiske bakgrund eller av de særegne tidsom-

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 59 skann 65

Funn på siden 4

Siter