Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 60 (skann 66)

— 60 — stændigheter som knytter sig til et digterverks fremkomst. Gjennem en saadan vil man ikke alene kunne avvinde dette selv en øket interesse, men man vil ogsaa sætte literaturlæsningen i naturlig forbindelse med historien. Endelig hører det vel hjemme paa dette trin at elevenes opmerksomhet vækkes ogsaa for literaturverkets kunstform. Skolen kan ikke la den opgave være sig uvedkommende at utvikle ungdommens sans for det skjønne i kunst som i natur, og literaturen kan yde sit store bidrag til dette. I skolen gjælder det naturligvis ikke at føre elevene ind i æstetiske love og til æstetiske vurderinger, til indgaaende kjendskap til digtarternes væsen og til versekunstens regler. Det gjælder først og fremst at la digterverkets kunst mere umiddelbart virke paa ungdommens naturlige følelse for det skjønne i tanke og form. Men en klarere forstaaelse og en større glæde vil de unge dog kunne vinde ved at faa nogen indsigt i den kunstneriske orden som hersker i et digterverk, og i de kunstneriske midler som digteren benytter i et dramas bygning, et episk digts, en romanses, et naturdigts, et tankedigts egenartede væsen, og de uttryksmidler digteren har brukt: sproglige, prosodiske, billedlige. Men alt naturligvis kun inden den begrænsning som selve hovedopgaven, den forstaaelsesfulde tilegnelse av indholdet, kræver. Nogen selvstændig plads kan disse ting ikke faa i skolen. Større dramaer og andre større verker bør i regelen ikke læses i sin helhet i klassen. Mindre vigtige scener eller avsnit kan elevene læse paa egen haand og saa siden paa skolen kort referere indholdet. Dramaer bør ved første gjennemgaaelse ikke læses med fordelte roller. Først naar et drama i sin helhet er gjennem-

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 60 skann 66

Funn på siden 3

Siter