Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 83 (skann 89)

— 83 — sin læsning. Dette sker under en av læreren ledet samtale og som svar paa hans spørsmaal. Denne samtale kan anta forskjellige former; man kan lægge dagens pensum til grund og la gjennemgaaelse og fortolkning foregaa paa engelsk, eller man kan ta op til resumerende behandling læsestof som allerede er gjennemgaat og forklart, eller man kan forbinde begge øvelser. I ethvert tilfælde bør mekanisk utenadlæring og bunden gjenfortælling være utelukket; samtalen bør ha karakter av en fri redegjørelse fra elevens side, og lærerens spørsmaal tar sigte paa at bringe paa det rene om han har fuld forstaaelse dels av enkeltheter, dels av indhold og tankegang i det han læser, og om han kan gi uttryk for dette i det fremmede sprog. Hvor det sidste falder en elev vanskelig, træder læreren støttende til. I hvilken utstrækning læreren vil benytte engelsk under sin undervisning, beror forøvrig paa ham selv. Man gaar ut fra at han jevnlig vil benytte det fremmede sprog naar han føler sig tryg for at elevene kan følge ham, og andre hensyn ikke stiller sig i veien; men det er klart at man under læsningen let kan komme ind paa spørsmaal av en saadan art at et krav paa engelsk som meddelelsesmiddel kunde bli en likefrem hindring for en frugtbringende undervisning. Ved siden av det statariske pensum læses mindst 300 oktavsider lettere stof, for størstedelen som hjemmelæsning. Det kræves da kun at eleven skal ha læst det opgivne pensum gjennem med tænksomhet, saa at han i store træk kan gjøre rede for indholdet. Dette kontroleres paa den maate læreren finder tjenligst, mundtlig eller skriftlig (se nedenfor). Til støtte for de spredte oplysninger som blir git

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 83 skann 89

Siter