Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 75 (skann 81)

— 75 — Der stilles nemlig det krav at den dygtighet i at uttrykke sig paa tysk som er erhvervet i middelskolen, skal styrkes og utvikles videre i gymnasiet. De dertil sigtende øvelser maa dog ikke være til skade for andre formaal, navnlig ikke for det almendannende utbytte av undervisningen. Hvis man derfor i det statariske pensum optar stykker med saadan stil eller saadant indhold at gjennemgaaelse og samtale paa tysk synes litet lønnende, er der adgang til for disses vedkommende at sløife de mundtlige øvelser i tysk og udelukkende lægge vegten paa forstaaelse av indholdet og paa en nøiagtig og god oversættelse. Disse stykker maa dog tilsammen ikke utgjøre mere end henimot en fjerdedel av hele det statariske pensum (høist 35 sider). Ved den kursoriske læsning kræves hjemmeforberedelse, men stoffet gjøres ikke til gjenstand for samme indgaaende behandling som det statariske pensum. Oversættelse kan ved lettere partier bortfalde; man nøier sig da med oplæsning og sikrer sig, om fornødiges, mot misforstaaelse eller halv forstaaelse ved at rette spørsmaal til eleven om indholdet eller om enkelte ords betydning. Naar omstændighetene tillater det, kan der ogsaa føres samtale i tilknytning til den kursoriske læsning og andet som undervisningen og skolelivet gir anledning til. I alle klasser bør i en viss utstrækning drives ekstemporallæsning (uten hjemmeforberedelse). Den grammatiske undervisning fortsættes. Ved optagelsen i gymnasiet skal eleven være sikker i det væsentlige av formlæren og ha en oversigt over syntaksen. Denne kundskap maa befæstes og, navnlig for syntaksens vedkommende, utvides. Dette sker fornemmelig i gymnasiets 1ste klasse, hvor man i dette øiemed bør skrive endel stiler (baade lettere paa skolen og van

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 75 skann 81

Siter