Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 66 (skann 72)

— 66 — unødig vidtløftighet og at føre et naturlig sprog. Man maa ganske vist opmuntre dem til at skrive saa frit som mulig ut fra sine personlige meninger og erfaringer, men samtidig maa de tilholdes at finde en enkel, koncis og likefrem form. Betingelsen for at kunne erhverve en mere utviklet stilkunst — noget som forøvrig altid vil være et eie bare for de faa — er at man lærer at skrive nøiagtig og klart. Der er naturligvis enkelte elever som har en større forestillingsfylde og et mere bevægelig fantasiliv, og som for at finde uttryk herfor trænger større plads. Det maa de da ogsaa faa lov til, men likeoverfor disse vil det ret ofte være paakrævet at indskjærpe begrænsningens nødvendighed. Efterhaanden vil man kunne gaa over til at gi elevene opgaver som stiller større fordringer til deres tankearbeide og sprogdygtighet, opgaver hentet ut fra samfundslivet, fra historien og fra naturen, opgaver som gir plads for et mere personlig ræsonnement, for prøvelse av forskjellige synsmaater, for sammenfatninger av enkelte kjendsgjerninger under mere almindelige synspunkter, og lignende. Disse opgaver maa med forsigtighet avpasses efter elevenes forutsætninger og modenhet, i 2den klasse saaledes være mindre fordringsfulde end i øverste klasse. Lærerens forberedende veiledning maa søke tilknytning til de konkrete livsforhold som elevene maa forutsættes at kjende, eller til den kundskap som de paa forskjellige omraader har erhvervet sig. De vænnes derigjennem til at tænke og skrive positivt og anskuelig og at sky abstraktioner og almensætninger. Forberedelsen vil efterhaanden kunne indskrænkes, og kan tilsidst som regel ophøre. Den maa altid gi rum for elevenes selvtænkning og selvvirksomhet. Ved den her omhandlede undervisning kan det mere end ved nogen anden være ønskelig at komme den

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 66 skann 72

Funn på siden 5

Siter