Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 65 (skann 71)

— 65 — De opgaver man begynder med at gi elevene i 1ste klasse, bør væsentlig være av samme art som de elevene har skrevet i 4de middelklasse: skildringer, beskrivelser, friere gjengivelser av et tilegnet stof, og lignende. Efterhaanden kan opgavene gjøres sværere og kravene til tankeindholdet og fremstillingen sættes op. Med fordel kan stilene knyttes til literaturlæsningen og til historien. Jo mere opgavene svarer til elevenes interesseliv, jo klarere og fastere begrænset de er, desto sikrere kan man være paa, at elevene vil lægge arbeide i sine norske stiler. En forutgaaende veiledning til emnets behandling vil her ofte være nødvendig. Denne veiledning bør i saa fald ske paa den maate at elevene først ledes til at hente stoffet frem av sin egen erfaring og viden, og at læreren derpaa gir dem de nødvendige vink til stoffets ordning, idet han herunder altid søker at rette elevenes opmerksomhet paa emnets hovedtanke som det centrale moment hvorom de øvrige momenter grupperes. I almindelighet har elevene adskillig vanskelighet med at finde et heldig anlæg for sine stiler. Et rigtig utgangspunkt vil som regel lette dem arbeidet. Et saadant vil de gjerne kunne finde i opgaven selv, i den realitet om hvilken de skal fremsætte sine tanker. Skal de skrive om »idrætslivets gavnlige og skadelige virkninger«, er det naturlig at de begynder med at skildre idrættens fremtrædende plads i vore dages ungdomsliv. Skal de skrive om »elvenes betydning for vort land«, er det naturlig at begynde med en beskrivelse av Norges elvesystem, o. s. v. Fra dette utgangspunkt føres da tanken naturlig ind paa behandlingen av hovedspørsmaalet. Av og til bør elevene tilholdes at opstille en skriftlig disposition, som de skal følge i sin besvarelse. Elevene tilholdes fra første stund av at undgaa Undervisningsplan for gymnasiet, m. v. 5

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 65 skann 71

Funn på siden 4

Siter