Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 61 (skann 67)

— 61 — arbeidet saaledes at baade utviklingsgangen og de forskjellige karakterer staar klart for læserne, kan man med utbytte la de enkelte elever læse hver sin rolle. I denne forbindelse kan det tilraades som en almindelig regel ved literaturlæsning at ethvert arbeide som har været gjort til gjenstand for en mere indgaaende analyse, altid læses i sammenhæng til slut, forat helhetsindtrykket kan fæstes. I landsmaal vil naturlig opmerksomheten skarpere maatte rettes paa det rent sproglige, men dette bør ikke være til hinder for at ogsaa indholdet faar sin omhyggelige behandling. Man bør i gymnasiet kunne stille større fordringer til elevenes læsning end i middelskolen. Maalet maa her være ikke alene en naturlig og forstaaelsesfuld, men ogsaa en smuk læsning, som lar læsestykkets skiftende indhold komme til sin ret i stemmens modulation og i foredragets bevægelse. Naar en elev gaar ut av skolen, bør han kunne læse saaledes at man ikke støtes av daarlig artikulation, lav og utydelig stemme og karakterløst foredrag. II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling. Landsmaalets grammatik gjennemgaaes i sine hovedtræk i 1ste klasse. I de to øverste klasser optar man til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk, eller som forfatterlæsningen naturlig leder ind paa. For det almindelige bokmaals vedkommende finder ingen sammenhængende grammatiklæsning sted; men enkelte avsnit av saavel formlære som syntaks kan behandles hvor læreren finder tid og leilighet til det. Denne undervisning sættes da naturlig i forbindelse med landsmaalets grammatik.

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 61 skann 67

Funn på siden 6

Siter