Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 129 (skann 135)

— 129 — indgaaen paa og videregaaende anvendelse av enkelte av de foran nævnte emner (irrationale tal, ligningteorien, andengrads-trinomet, maksimums- og minimumsopgaver, ulikheters diskussion, grænseværdier, ubestemte størrelsesformer). Reduktion av det dobbeltirrationale kvadratrotuttryk. De vigtigste sætninger av læren om tals delelighet. De vigtigste egenskaper ved den hele funktion, med anvendelser paa røttene i algebraiske ligninger. Høiere aritmetiske rækker. Plangeometri. Undervisningen bør indledes med en ordnet række øvelsessætninger og konstruktionsopgaver, knyttet til læren om retlinjede planfigurer og om cirkelen. Man vil herunder faa anledning til kortelig at befæste de vigtigste sætninger om disse emner. Gjennem disse øvelser vil man ogsaa faa grundlagt den selvstændigere matematiske arbeidsevne hos elevene som gymnasiets undervisning gjør ønskelig, foruten at man kan faa utfyldt deres kjendskap til de nævnte emner med adskillige specielle sætninger som vil komme til anvendelse i det følgende matematiske kursus. Ved arbeide hjemme og paa skolen vil man vistnok ogsaa her i løpet av omtr. 12 timer kunne faa bygget bra under. Derefter gaar man over til det for gymnasiet opstillede kursus, idet man herunder ogsaa tar med de sætninger av middelskolens pensum som falder ind under dette. Efter en almindelig indledning om rumstørrelsers forhold, saavel for det kommensurable som for det inkommensurable tilfælde, behandles proportionalitetssætningene ved trekanten og cirkelen. Derefter polygoners flateindhold, likedannethetslæren, regulære polygoners beregning (de generelle formler for den ind- og omskrevne Undervisningsplan for gymnasiet, m. v. 9

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 129 skann 135

Siter