Undervisningsplan for gymnasiet 1899, s. 68 (skann 70)

68 Fysikp t gj i den dvanlige rækkefølge: Bevægelseslære, lydlære, lyslære, varmelære, læren om magnetisme og om eke (eller: Bevægelseslære – undtagen bølgeb , 1 undtagen straalevarme – taigebor egler lya, lys og straalevarme; magnetisme og blektricitet). 4. Mekanik. Under den fr dskridende 1 gel efter en kort indledning om træghed, kraft, j og acceleration, tyngdekraften som eksempel paa en i retning og størrelse konstant kraft samt den bevægelse, der kommer istand, naar en saadan virker paa legeme; man gaar nærmere ind paa accelerationen og indfører begrebet masse. Dernæst ,⁶g⁰.). ⁶ og m. paralleloTraetet danet gram, k , paa p bevægelsesmængde, kini energi, arbeide, potentiel energi, energiens konstans. Under den dreiende bevægelse gjennemgaaes: Vinkelhastighed, dreiningsplan, arm og moment; videre: Resultanten af parallele kræfter, tyngdepunktet. Dernæst vegtstangen (eksempler), skaalvegten, lodder og veiningsmetoder; specifik vegt, tæthed. De fleste af de her anførte afsnit har allerede i middelskolen været gjenstand for en elementær behandling; de bør derfor ikke optage for stor plads i realgymnasiets pensum. Et saa fundamentalt begreb som træghedsmomentet maa medtages, selv om der. ikke bliver guleg til at adnytte den erhvervede kundskab ved ber . Pendellov for den matematiske pendels vedhoerde (den fysiske pendel og dens anvendelse nævnes). Dernæst trall 1 centripetalog centrifugalkraft, geplanet: dligeholdel svinghjul.

Undervisningsplan for gymnasiet 1899 s. 68 skann 70

Siter