Undervisningsplan for gymnasiet 1899, s. 57 (skann 59)

57 men, hvor det falder naturligt, lade den ene gribe forklarende og begrundende ind i den anden. Billeder og andre hjælpemidler for anskuelsen, iagttagelser i naturen, grafiske fremstillinger og lignende vil ogsaa ved geografiundervisningen i gymnasiet kunne yde værdifuld støtte. Forsaavidt vedkommende skoles forhold tillader det, bør den samme mand være lærer i alle fagets discipliner; naar den ordning finder sted, antager man, at fagets udviklende evne bedst vil komme til sin ret. 4. Fysisk geografi. Geofysik. a) Indledende bemerkninger om jordens form og størrelse. b) Jordens specifike vegt. c) Jordens indre varme. d) Jordmagnetismen. Kort oversigt over petrografien. a) Sedimentære og eruptive bergarter og deres dannelse. b) Beskrivelse af de vigtigste bergarter: 1) Sedimentære: Lerskifer, kalksten, sandsten. 2) Eruptive: Granit, syenit, porfyr, gabbro. 3) Krystallinske skifre: Gneis, glimmerskifer, kvartsskifer, hornblendeskifer. o) Lidt om lagningsforhold. Dynamisk geologi. a) Niveauforandringer. b) Bergkjededannelse. c) Vulkaner. d) Jordskjælv. e) Forvitring og denudation. f) Kilder og vand, der oirkulerer under jordens overflade. g) Erosion ved rindende vand. h) Bræer og bræerosion. Jordens udviklingshistorie. a) Iagenes alder. b) Possiler. c) Formationerne. Jordoverfladen. Dens nuværende udseende som produkt af alle de i det foregaaende skildrede kræfter. a) Kyster. b) Fastland og øer. c) Berg og dale. d) Høisletter og lavsletter. e) Elve. e) Sjøer. Oceanogrnafi. a) Havets inddeling. b) Dybdeforhold

Undervisningsplan for gymnasiet 1899 s. 57 skann 59

Siter