Undervisningsplan for gymnasiet 1899, s. 27 (skann 29)

27 afsnit. En lignende fremgangsmaade anbefales ogsaa forsøgt i gymnasiet. Naar dagens pensum frembyder lette partier, kan man for disses vedkommende ofte indskrænke sig til oplæsning, hvorpaa man ved indtrædende vanskeligere partier atter gaar tilbage til oversættelse. Hvor lamgt man kan gaa i dette stykke, beror imidlertid paa klassens standpunkt og kan kun afgjøres af læreren selv. Oversættelse bliver i ethvert fald det almindelige, og det maa til enhver tid kræves, at eleven skal være forberedt paa at vise sin forstaaelse af den fremmede tekst ved en korrekt oversættelse, formet i et naturligt og idiomatisk sprog. Paa den anden side vil den engelske oplæsning oftere kunne bortfalde; det maa i ethvert fald ikke altid betragtes som nødvendigt baade at læse op og oversætte det hele pensum; tiden vil heller ikke være tilstrækkelig dertil. Hvad angaar den færdighed i mundtlig brug af sproget, som skal vindes i gymnasiet, angiver selve loven den for en almenskole naturlige begrænsning, idet den kun kræver øvelse i at gjengive indholdet af oplæste stykker, som eleverne i løbet af gymnasiets kursus har gjennemgaaet paa engelsk, samt i at besvare spørsmaal angaaende disse. Heraf følger, at ialfald en del af undervisningen maa tage bestemt sigte paa saadanne øvelser, og at gjengivelse paa engelsk af læsestoffet maa drives til stadighed og med kraft. Det vil imidlertid ligge nær at søge at føre dette videre, og under gunstige omstændigheder forøvrigt benytte sproget ogsaa udenfor denne side af undervisningen. At dette, naar der gaaes frem med forsigtighed, ofte vil kunne gjøres med held, er ikke tvilsomt og kan kun anbefales; men samtidig maa det betones, at læreren i denne henseende har fuld frihed til begge sider. Man gaar ud fra, at han, ialfald leilighedsvis og vekslende med norsk, søger at benytte det fremmede sprog, hvor han føler sig tryg for, at eleverne

Undervisningsplan for gymnasiet 1899 s. 27 skann 29

Siter