Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 62 (skann 68)

/ 62 nøiagtig. Man maa tilstræbe en naturlig norsk sprogføring og øve elevene i altid at vælge de ord og uttryk som er mest anskuelige og betegnende, og ogsaa i at variere disse hvor gjentagelse vil virke støtende. Herunder vil man saaledes komme ind paa synonymer, hvor det gjælder det heldigste valg av ord, om forskjel mellem talesprogets og skriftsprogets uttryk, om sætningenes underordning eller sideordning efter deres tankeindhold, og i forbindelse hermed om skilletegnenes betydning og bruk. Efterhaanden vil man kunne kræve at elevene skal være istand til at sætte disse til selv. Diktat brukes paa dette trin regelmæssig hver 14de dag, dels for at indøve retskrivningsregler og skrivemaaten i enkelte ord, særlig saadanne som under de skriftlige øvelser har vist sig at volde vanskelighet, dels som en prøve paa elevenes sikkerhet i retskrivning i det hele og i at bruke skilletegnene. Diktatene, som maa være avpasset efter øiemedet, læses paa en naturlig maate i sammenhæng, først før der skrives, og derpaa naar stykket er nedskrevet. 1 2den klasse fortsætter man med at skrive lette stiler, friere fortællinger, beskrivelser og skildringer, først efter lærerens veiledning, efterhaanden ogsaa uten denne, som selvstændig hjemmearbeide. Til avveksling benyttes ogsaa mundtlig og skriftlig gjenfortælling. I sidste halvaar vil man ogsaa med utbytte kunne drive skriftlig oversættelse av lette tyske stykker. Man maa da nøie paase at oversættelsen gives i et godt norsk sprog. Av og til skrives diktat. Reglene for skilletegnenes bruk gjennemgaaes her i sammenhæng, i forbindelse med gjennemgaaelsen av sætningslæren efter grammatikken. I 3dje og 4de klasse skrives stiler som de der gives ved avgangsprøven, med eller uten forutgaaende

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 62 skann 68

Funn på siden 5

Siter