Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 52 (skann 58)

52 Ægypten, eller i det nye testamente om kirkens utbredelse blandt grækerne og romerne. Under hele undervisningen maa læreren ha for øie at utnytte saavel de enkelte fortællinger og historiske billeder som den samlede historiske utvikling til næring og styrkelse for barnets religiøse og moralske liv. Navnlig gjælder det at vise barnet hen til Jesus som den i hvem Gud er aabenbart til dets frelse, og hvem det derfor trygt skal forlate sig paa og villig lyde og følge. Undervisningens næste stof er katekismen, som læres efter en av de autoriserte katekismeforklaringer. For denne undervisning maa det være regel ved første gangs gjennemgaaelse at intet stykke gives barnene i lekse før det er gjennemgaat. Denne læsning bør helst ske paa den maate at læreren samtaler med elevene om indholdet av det stykke av forklaringen de skal faa i lekse, uten at elevene herunder har boken oppe. Fra bibelhistorien og den tidligere katekismeundervisning kjender barnet det meste av det som staar i forklaringen. Dette som det altsaa vet, bør læreren spørge frem og føre til bedre forstaaelse, idet han nøiagtig følger gangen i forklaringen. De eksempler fra bibelhistorien forklaringen henviser til, eller som tilbyder sig av sig selv, lar han elevene fortælle. Stykker av Bibelen som forklaringen henviser til eller han selv finder tjenlige til belysning, lar han dem slåa op og læse. Hver elev bør altsaa ogsaa under denne undervisning være forsynt med bibel. Samtalen maa være grei, varm og inderlig, anlagt ikke bare paa at bibringe barnet kundskap, men ogsaa paa at lægge det denne kundskap paa hjerte. Læreren maa derfor være godt forberedt, saa det staar aldeles klart for ham hvad han vil tale med barnene om, og

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 52 skann 58

Siter