Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 139 (skann 145)

139 Kjendskapet til potenslæren kan indskrænkes til de under multiplikation og division fremstiilede sætninger om produktet og kvotienten av to potenser med samme rot, og om kvadratet av to tåls sum og differens med anvendelse saavel paa tal som paa lette bokstavuttryk, samt sætningene om at ophøie et produkt og en brøk til en potens og om like og ulike potenser av negative tal. Kjendskapet til ro 1 1 ær e n indskrænkes til kvadratroten, idet man dog gir elevene begrep om at denne er et specielt tilfælde av en almindeligere regningsart. Beviset for at de fleste kvadratrøtter ikke kan findes nøiagtig hverken som hele eller brudne tal, har elevene forutsætninger for at forståa, og likeledes vil de forståa at man i saa fald kan bestemme dem med saa mange rigtige decimaler som man ønsker. Denne erkjendelse av at der gives talværdier utenom de hele tal og brøkene, og med samme virkelighet som disse (eksempler fra geometrien), bør man faa med i middelskolen. Sætningene om kvadratroten av et produkt og av en brøk vises ved rationale taleksempler. Til slut gir man en forklaring av fremgangsmaaten ved utdragning av kvadratroten av flersifrede tal, idet man uten noget vidtløftig bevis gjør det indlysende at kvadratroten av tallets hundreder gir tierne i kvadratroten, og derpaa ved hjælp av regelen om kvadratet av to tåls sum forklarer den fremgangsmaate som anvendes for at finde det følgende siffer i kvadratroten. En repetition av det teoretiske kursus er selvfølgelig paakrævet. b. Geometri (I—2, 2, 2 timer). De geometriske forestillinger og færdigheter som elevene har vundet under de forberedende øvelser i

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 139 skann 145

Siter