Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 135 (skann 141)

135 Forøvrig maa der her som i de følgende klasser være nogen frihet til at samle timene nogen tid enten mere om den ene eller mere om den anden av de to discipliner, hvor dette kan være fordelagtig. Gjennemgaaelsen av de første lekser i matematikken bør vistnok ske ved læsning av lærebøkene og ved dertil knyttet samtale. At læse den matematiske fremstilling med forstaaelse er noget som elevene maa veiledes i. Senere kan man saa efter hvert gaa over til den før tilraadede friere gjennemgaaelse. Paa denne maate vil man selv med det ringe timetal i første halvaar kunne komme bra i gang med arbeidet i begge discipliner. Undervisningen i aritmetik maa ske i vekselvirkning med den praktiske regning. Det kj endskap til tallene og deres behandling som elevene har fra denne, vil i stor utstrækning kunne danne utgangspunktet for erkjendelsen av de almindelige love som aritmetikken søker; og omvendt maa disse love utnyttes ogsaa til at øke elevenes herredømme over talbehandlingen, foruten den videregaaende bruk man gjør av dem. Sætningene i additions- og subtraktionslæren vil alle kunne utledes av kjendte forestillinger hos elevene. Saaledes vet de at naar de skal lægge f. eks. 24 til et tal, saa kan de først lægge 20 til tallet og derpaa 4 til det utkomne; og paa lignende maate naar de skal trække 24 fra; og at de kan lægge f. eks. 18 til et tal ved først at lægge 20 til tallet og derpaa trække 2 fra det utkomne; og at de kan trække 18 fra et tal ved først at trække 20 fra og derpaa lægge 2 til. Herav kan man bringe dem selv til at utdra sætningene om at addere og subtrahere en sum og en differens. Som bevis for disse sætninger faar matematikken godkjende den visshet som den naturlige fornuft gir. At

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 135 skann 141

Siter