Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 133 (skann 139)

133 Samtidig maa kravet paa at bevisene skal være helt klare og fyldestgjørende, fastholdes. Elevene maa lære at forståa betydningen av klare definitioner, og forståa at disse sammen med sætningens betingelser er de egentlige kilder til bevisgrundene; og de maa lære at sammenstille disse, med bevisets maal for øie, og dra rigtige slutninger av dem. Bevisets formelle klarhet, maa dog søkes opnaadd ved de enkleste midler. Slutninger som vor sunde fornuft erkjender som selvfølgelige, bør ogsaa her godkjendes. Langtrukne slutningsrækker virker kun til at fordunkle realiteten i begrundelsen. Nødvendig er det at elevene blir fortrolige med bruken av de matematiske likhets-og ulikhetsgrundsætninger. Disse slutningsregler bør helst reduceres til nogen faa og omfattende, hvorved megen unødig vidtløftighet og stivhet i fremstillingen av bevisene kan undgaaes. De slutningsoperationer hvori disse sætninger kommer til anvendelse i middelskolens bevisførelse, gaar ikke ut over følgende: istedenfor en størrelse at sætte en like stor; istedenfor den største av to størrelser at sætte en endda større, eller istedenfor den mindste at sætte en endda mindre; samt at lægge like meget til eller trække like meget fra hver av to størrelser som enten er like eller ulike store. Læreren bør ikke tvinge fremstillingen av bevisene ind i nogen unødig bestemt form, men la eleven heri ha størst mulig frihet. Kun maa det forlanges at eleven konsekvent forfølger den slutningsgang han har slaat ind paa, og ikke faar glide ut av denne og ind i en ny. — Under eksaminationen bør eleven mundtlig fremføre beviset i sammenhæng. Nedskrivning av det bør ofte kunne sløifes. Forat et arbeide skal kunne avvinde barn varig

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 133 skann 139

Siter