Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 130 (skann 136)

130 I det følgende skal forslagsvis angives en plan for disse øvelser. Gjennem betragtning av legemer som findes omkring os, og av stereometriske modeller, gives der elevene kjendskap til eksisterende ram-, flate- og linjeforrner og punktet. Herunder maa man la elevene maale (med metermaal) utstrækninger hos disse. Efterat de gjenneir anskuelse har set at der gives tre-, fire-, femkantede osv., runde, avlange osv. legemer og flater, gaar man over til konstruktioner av figurer i planet Man faar her begynde med den rette linje og dens bestemmende egenskaper; maale og avsætte rette linjer efter givne maal (herunder ogsaa i formindsket maalestok); summere rette linjer (kontrol ved beregning). Derpaa cirkellinjen ; dens anvendelse til at bestemme punkter, herunder ogsaa til at tegne trekanter med givne sidelængder; dens længde sammenlignes med diameterens (ved maaling), og det herved iagttagne resultat (p=dx3 1 / r ?j anvendes til beregninger. Herefter vinkelbegrepet som bestemmelse av to rette linjers gjensidige stilling, paralelstillingen iberegnet; angivelse i grader av vinkelen og den utmaalende bue og transportørens bruk hertil; som praktisk anvendelse bør man ved sigtning bestemme vinkelen mellem synsretningene til to synlige punkter, gjerne ogsaa et synlig punkts høide over en vandret flate (med anvendelse paa solens høide over horisonten); konstruktion av likestore vinkler; summering og halvering av vinkler, herunder iagttagelse av avstande fra halveringslinjen til vinkelens ben; perpendikulærer, herunder iagttagelse av avstande fra punkter i perpendikulæren paa midten av en ret linje til dennes endepunkter. Herefter kongruensbegrepet, anskueliggjort ved klipning av figurer ut av et dobbelt lagt papir; derpaa trekantkonstruktioner efter

Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 130 skann 136

Siter