Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 69 (skann 75)

— 69 — er imidlertid av den vigtighet at den kræver særskilt opmerksomhet, navnlig fra norsklærerens side. Alle hertil sigtende øvelser bør dog helst sættes i forbindelse med den øvrige norskundervisning, og saavel den mundtlige som den skriftlige del av denne vil kunne gi anledning dertil. Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse av literaturverker vil arbeidet bestaa i at gripe og følge tankeutviklingen og derefter vinde klarhet over indholdet; en saadan klargjørelse kan avsluttes med at eleven gir en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen, i form av et mundtlig foredrag. Paa lignende maate kan man under forberedelsen av de norske stiler gi elevene anledning til mundtlig at utvikle de forskjellige sider av en opgave, eller i en ordnet diskussion at hævde de motsatte standpunkter hvorfra en saadan kan sees. Ved siden av dette vil det være nyttig nu og da at gi elevene anledning til mundtlig at redegjøre for emner som de selv faar vælge med stor frihet og inden sin personlige interessekreds. De bør vænnes til at tale frit, eller med støtte av nedskrevne momenter, og i begrænset tid. Kan et saadant foredrag gi anledning til en meningsutveksling, er dette saa meget bedre. Men ikke ethvert foredrag bør underkastes de andre elevers kritik, da denne meget ofte har en tendens til at hefte sig ved uvæsentlige ting. Derimot maa læreren altid kort og klart paavise hvad der kan være mangelfuldt ved indhold, form eller fremførelse. I store klasser er det selvfølgelig ikke gjørlig at la alle elever holde foredrag. Saadanne bør da helst være en frivillig sak, likesom de jo heller ikke ellers bør faa en saa bred plads at de optar tiden til fortrængsel for de andre sider av undervisningen.

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 69 skann 75

Funn på siden 4

Siter