Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 142 (skann 148)

— 142 — være saadanne at denne undervisningsform kan virke efter hensigten; men ialfald for tiden tror jeg, naar forholdene sees i sin almindelighet, at ordningen kan komme til at virke endog i motsat retning. Den ungdom som det her gjælder, befinder sig i en alder som præges av en sterk selvstændighetstrang; alt som kan ha utseende av at være et forsøk paa at øve pres paa deres overbevisnings- og følelsesliv, virker sjelden heldig. Ogsaa dette fag er i længden bedst tjent med at skolen virker belærende, kundskapsmeddelende; derfor kan undervisningen godt virke vækkende; det er lærerens person det her kommer an paa. Men ændres forslaget derhen at karakteren av opbyggelse falder bort og kundskapsmeddelelsen blir det centrale, tør det, ialfald paa sine steder, ha adskillig for sig. En række gode foredrag over de emner som gymnasiets religionsundervisning omfatter, maa, naar de holdes for det samlede gymnasium av vekslende og dygtige kræfter, kunne bli et værdifuldt middel til overensstemmende med loven at inderliggjøre og styrke elevenes religiøse og kristelige liv. I denne skikkelse blir undervisningen ogsaa i den nye form helt ut en skolesak, hvor man kan kræve at alle elever er tilstede. Jeg ser nok at forslagsstilleren kræver, at det skal kontroleres at alle møter op ogsaa ved de i forslag bragte mere opbyggelige sammenkomster; men dette forekommer mig mindre stemmende med disses karakter. Forslaget bør derfor efter mit skjøn, undergaa visse forandringer, saaledes at de bestemmelser som pointerer karakteren av opbyggelse, tages bort: § 2. Her bør det sidste punktum utgaa. § 4. Her maa det faa klart uttryk at det ikke er meningen at opbyggelsesprædikanter kan anvendes.

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 142 skann 148

Siter