Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 123 (skann 129)

— 123 — stændig virksomhet og tænkning, deres dypere indtrængen i stoffet og som et middel til at gi dem forestillinger om naturvidenskabelig metode, er dog et saadant kursus ikke optat som et obligatorisk led i gymnasiets fysikundervisning. Dets utbytte vil nemlig i særlig grad bero paa om man har av hensigtssvarende arbeidsrum og materiale, og vil staa i misforhold til den tid som maa anvendes hvor dette utstyr er utilstrækkelig. Imidlertid vil der ved skoler som eier de nødvendige betingelser for at kunne anordne saadanne øvelser, være adgang til i dette øiemed at disponere over en av de for sang eller legemsøvelser bestemte timer¹; dog maa Overstyrets tilladelse hertil først indhentes. — Ogsaa de fysiktimer som efter repetitionen til den skriftlige artiumsprøve er igjen i skoleaaret, kan heldig anvendes til disse øvelser. Ved artium holdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Ved den skriftlige prøve gives en teoretisk opgave, hentet fra den centrale del av pensumet, samt to lette beregningsopgaver fra mekanik, varmelære og elektricitetslære. Ved den mundtlige prøve undersøkes om kandidaten paa fyldestgjørende maate har tilegnet sig det ovenfor fastsatte pensum. Matematik. Som maal for undervisningen opstiller loven: De i middelskolen ikke behandlede dele av den elementære aritmetik og algebra samt av geometrien. Noget kjendskap til trigonometriske grundbegreper. Øvelse i konstruktion og beregning. ¹ Man ordner sig da helst saaledes at man hver 14de dag faar 2 sammenhængende timer til de fysiske øvelser.

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 123 skann 129

Siter