Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911, s. 117 (skann 123)

— 117 — de træk som har betydning for erkjendelsen av denne utvikling. Botanik (omtr. 30 timer). I overensstemmelse med hvad der foran er fremholdt, behandles kryptogamene før fanerogamene. Det vil vistnok være heldigst at begynde med en traadalge (f. eks. spirogyra), og eleven bringes til at opfatte dens celler som elementærorganismer, med evnen til at ernære sig, vokse og formere sig; vegetativ formering og kopulation forklares. Man omtaler at en celle dog ogsaa kan være levedygtig som enkeltindivid (hensigtsmæssig nævnes som eksempel herpaa en kiselalge, hvorved man i tilfælde faar anledning til at paapeke disse planters betydning i naturen, dels som fossile avleiringer, dels som en væsentlig bestanddel av plankton). — Man iagttar videre en sopkultur paa brød, frugt eller lignende, omtaler dens eiendommelige vegetative system og dens sporedannelser og fremhæver dens saprofytiske ernæring i motsætning til den assimilerende¹. — Under lav forklares begrepet symbiose; lavenes betydning i naturens husholdning og som nytteplanter nævnes. — Derpaa behandles en mosart, f. eks. bjørnemos (hvitmosenes betydning som torvdannende planter nævnes i al korthet) samt en karkryptogan. De nye begreper som herunder indarbeides, er den fremadskridende sondring i ernæringsfunktionenes organer, disse organers fordeling paa rot, stængel og blad, karrenes optræden og betydning, desuten befrugtning og genera- ¹ Hvis tiden strækker til, beskrives ogsaa enkelte andre sopper, saaledes nogen almindelige spiselige sopper og en eller anden av vore kulturplanters snyltesopper (parasitisme); gjærsop.

Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 s. 117 skann 123

Siter