Undervisningsplan 1890, s. 20 (skann 24)

g Men videre staar det fast, at Følelsen kræver at faa gaa sin egen langsomme Udviklingsgang rolig og uforstyrret. Derfor er det, netop for at Foølelsen skal faa sit af de historifke Billeder, dobbelt nodvendigt, at Barnet i Fred faar Tid til at fordybe sig i dem. JI denne Sammenhæng viser det tidlig anvendte Gjenfortællingssystem sig særlig forkasteligt. Føolelsen lader sig overhovedet ikke fremstille paa Kommando. Den lader sig hverken eksaminere eller katekisere frem. Erfaringen viser ogsaa til fulde, at mens Børnene af egen Tilskyndelse kan fortælle med Liv og Glæde, bliver den samme Fortælling paa Lærerens Opfordring i Skolen en korrekt, men mat Fremsigen af Fortællingen. Her paa Følelsens Omraade vil jeg endelig ogsaa minde om Sangens Betydning. Sangen skal efter sin Natur være det i Tekst og Tone skjønne Udtryk for det, som rører sig i os, og da navnlig hvad der har Klangbund i vort Stemnings- og Følelsesliv. Derfor er det en Feil, naar Sangen i Skolen holdes bestemt skilt fra den Undervisning, som er mest for denne Side af vort Væsen: Historien og Religionen. Der bør den faa være med; der bør den grundlægges. Der vil den faa den personlige Jordbund, hvori den kan vokse frem og blive en naturlig Livsytring for os. Til den anden Side vil baade Historie- og Religionsundervisningen deri faa en belivende Hjælp, som de ikke godt har Raad til at undvære?»). For det religiøses Vedkommende behøver man bare at tænke paa, hvilket Tab det vilde være, om an i vore Kirker ikke var. har seet, hvorledes Krist i Indhold paa pipts Vis skal nl kjendt, kjært og aren en for Børnene. Naar de har naaet dette og derunder en ftorre Modenhed-«vil de have baade Forudsætninger og Interesse for en retledende, samlet Fremstilling af Troeslæren. Dette sker da ved en sammenhængende mundtlig Gjennemgaaelse af Luthers lille Katekisme, som efterpaa bør læres udenad. Dette i stadigt Henhold til Bibelhistorien. Spørgsmaalet om Pontoppidans Forklaring skal jeg her ikke indlade migsynderlig paa. Det er tilstrækkelig nnn hvorledes strengt rettroende Mænd, nidkjære for Krist gisk giske Grunde har maattet forkaste den som e eb o g for Born (f. Eks. Statsraad Hertzberg). Saa vidt har vi da ogsaa nu naaet, at ingen oplyst Skolemand vil sige, at den er skikket som Barnebog. Det er utvilsomt, at det eneste pædagogisk rigtige vil være helt at fjerne Pontoppidans Forklaring fra Barneskolen. Hele Religionsundervisningen bor dog gaa ud paa gjennem en historisk-anskuelig Meddelelse (hvorunder Bibellæsning) at give virkeligt Kjendskab til de hellige Kjendsgjerninger til Næring baade for Folelje og Erkjendelse. Ud fra dette naaes videre Opfattelse af den kristelige Barnelærdom, som endelig fæstes ved at *») Derfor bør Undervisningen i disse (og andre Fag) hvor det passer, opfriskes med høvelig enstemmig Sang.

Undervisningsplan 1890 s. 20 skann 24

Siter