Undervisningsplan 1890, s. 17 (skann 21)

"170 - Fædrelandets Historie efter Snorre, maa han fortælle den bibelske Historie efter Bibelen. Ikke blot er den bibelske Fremstilling ukunstlet barnlig, men den indeholder netop en stor Rigdom paa diøse levende anskuelige, malende Træk, som gjerne bliver borte i de historiske Udtog, men som aldeles ikke maa mangle i Fortællingen for Børn, da de i særlig høi Grad hjelper til at give den Friskhed og Liv. Om Lærerens bibelhistoriske Fortællinger bør det kunne siges, hvad von Schmid siger om Historierne i Bibelen: «Der lever alt, alt staar for Øie. Historiens Skueplads er altid bestemt; man er overalt i den virkelige Verden, har Berg og Dal, Træ, Klippe, Kilder og Bergkjæder. Historiens Tid er angiven; snart er det Morgen, snart Aften, snart hed Middag. Snart er det Indhøstning, snart Faareklipning, snart Vinhøst: den hele synlige Natur er dragen med ind i Interessen. disje Historier lyser en Sol, funkler Stjernerne, man ser Regnbuen. Der er en Kornmark, der et Vinberg, der en Oljehave. Naturen er befolket med levende Skabninger, som er tegnede efter sin Karakter. Under al sin Omstændelighed falder den bibelske Fortællingsmaade aldrig ned i det smaalige. Dør bliver der ikke skildret nogen Solopgang, noget Landskab, hvorved Fortællingens Fremskriden kun skulde blive opholdt. De handlende Personer er ingen Skyggeskikkelser; de er Mennesker der taler og handler ligesom vi. Alle er tagne ud af det virkelige Liv, de bliver fremstillede i sine landlige og huslige Sysøler, indførte talende. Men de taler ikke Bogsproget, men Hjertets og Naturens Sprog, for det meste i korte Ord, som fuldkommen udtrykker Gemytstilstanden. Men Gebærderne er ofte endnu udtryksfuldere end Ordene. Karakteristiken er uovertræffelig, fuld af Natur og Sandhed, omfatter undertiden ogsaa tillige den ydre Skikkelse som f. Eks. Esau, Josef, David o. s. v. Men hvad der iver Historien endnu mere Interesse, er det underfulde i det i Situationerne, Handlingens dramatiske üdvikling. Den bibelfke Historie har høit Værd med Hensyn til Sædelæren. Den er et høit, herligt, livfuldt Maleri af Sæderne, opstiller sædelige Karakterer af all Arter. Der er ingen Dyd, ingen Last som man der ikke skulde finde tegnet ganske efter Livet, hvorhos tillige Modsætningerne virker gribende. Dyden ægger til Efterligning, Lasten opvækker Modvilje og Afsky». Denne Anskuelighedens Rigdom maa Læreren hente i selve Bibelen. Visøselig vil dette navnlig ved den første Gjennemarbeidelse være ganske anderledes møisommeligt og langsomt end at foge Hovedsagen i et bibelhistorisk Udtog. Men hvad der opnaaes derved er Anstrengelsen værdt: den fulde Glæde og Velsignelse baade for Lærling og – Lærer. Paa Grundlag af diøsse levende Billeder gaar Udviklingen videre til alle Sider. Erkjendelsen udvikler sig under Bearbeidelse af de anskuelige historiske Billedforestillinger. Men navnlig vil Erkjendelsen her mere end noget andet Sted ledes ind paa de personlige Livsspørgsmaak, de sædelige og religiøje, fordi de sædelige og religiøse Kræfter (og de modsatte) særlig aabenbarer sig i de hellige Personers Handlinger. Efter som Barnet

Undervisningsplan 1890 s. 17 skann 21

Siter