SKARD English

Undervisningsplan 1890 s. 15 skann 19

–16 KKommer vi saa til Historien, betræder vi et Omraade hvor Barnet ikke ved dirette Jagttagelse kan skaffe sig Forestillinger. Men Forestillinger er, som vi ved, den uomgjængelige Forudsætuing; ellers vil Historien kun blive et Taagehav uden synderlig Betydning for Barnet. Hvorledes skal saa Historien komme til at fæste sig i Barnet gjennem anskuelige Forestillinger. Erfaringen giver os Vinket: ingen Historie fængsler og glæder Barnet mere end den frie naturlige Fortælling om Enkeltmænds enkelte Handlinger, og Psykologien siger: folg Vinket, thi dette er den Form, hvori historisk Kjendskab levende og frugtbart grundlægges i Barnet. Under Fortællingen udfører Barnets Indbildningskraft en betydningsfuld Gjerning; efter som Fortællingen skrider frem, tager den de nødvendige Forestillinger ud af Barnets Forestillingsforraad og føier dem sammen Led for Led til et anskueligt Billede af, hvad der fortælles. Saaledes sidder Barnet og anstrenger sig for at faa se for sit indre Øie, hvad det hører. Denne Billeddannelse i Historien svarer til Sanseiagttagelsen og Forestillingsdannelsen ellers og er et Arbeide, som vi maa onffe udført med Interesse og Nøiagtighed. Derved er det at Barnet gjør sig Begivenhederne nærværende og virkelige; netop gjennem dette Arbeide med dem faar de større Interesse og Værd for Barnet»). Naar Fortællingen senere gjentages, udformes Billedet nøiagtigere og fæster sig stærkere, saa det bedre kan opbevares; og som vi let kan opdage, elsker Barnet sine Billeder saa høit, at det meget gjerne vil høre Fortællingen om igjen for at sysle med Billederne atter og atter. Tyngden ligger altsaa paa dette, at Barnet frit kan faa hengive fig til Fortællingen og leve sig ind i de Billeder den fremkalder. Dertil svarer ogsaa, at Barnet gjerne fortæller igjen til andre, naturligvis helst til dem, som det tror ikke ved det. Fik derimod Barnet Fortællingen under den Bevidsthed, at det skulde gjenfortælle den til Læreren, vilde det hindres i sin Hengivelse til den og i sit Arbeide med at omskabe den i anskuelig Form; Opmærksomheden og Kraften vilde drages bort derfra. Barnet vilde høre med Tanke paa at gjengive; det vilde altsaa 1.taatte anstrenge sig med at huske Fortællingen om Begivenheden i Stedet for med at se Fortællingens Indhold. Men derved vilde netop det tilsigtede, nemlig den levende anskuelige Tilegnelse hindres. **) Efter som Barnet nu faar flere og flere saadanne historisk-anskuelige Billeder i Besiddelse begynder det mere og mere at sammenligne dem, adskille og forbinde dem, finde Sammenhæng o. s. v. Dette er det naturlig begyndende Tankearbeide paa dette Omraade: Erkjendelsens Udvikling. *) Derfor bor det historiske Billede aldrig vises Barnet, forend Begivenheden er fortalt og Barnet e i Tid til atter at udarbeide sit eget Billede og fæste det i Bevidstheden. Ellers fæster Barnet Tanken ved det udvortes Billede og undlader det særdeles bigtg rlh at udforme et selv. *) Derfor maa Gjenfortælling og lignende utommeliegprover her holdes borte, indtil Begivenhederne ved Gjentagelse er hovedsagelig fæstede.
Skann 19 av Undervisningsplan 1890
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Undervisningsplan 1890, s. 15». Versjon 2026-09-28. /planer/1889/landskoleutkast-1890/s/19/