Undervisningsplan 1890, s. 14 (skann 18)

læ Ud fra dette har der reist sig en vældig Bevægelse for at fremme en mere fri og naturstemmende Undervisning; og i disse Bestræbelser finder man Europas mest fremragende baade videnskabelige og praktiske Pædagoger forenede i Hovedsagen. Her er ikke Stedet for en nærmere Udredning paa dette Punkt. Kun skal jeg nævne nogle enkelte af de for Pædagogiken vigtigste dh som Psykologien har fastslaaet. Jagttagekfen af de virkelige Ting (Anskuelsen) er Grundlaget for den sjælelige Udvikling. Naar Barnet med sine Sanser iagttager en Ting, faar det et Sansebillede, en Forestilling, som det senere igjen kan kalde frem for sin Bevidsthed. Jo omhyggeligere Jagttagelse, des nøiagtigere Forestilling. Naar Barnet har faget flere slige Forestillinger, kommer der et Øieblik, da det begynder at sammenligne dem, det finder Uligheder og Ligheder. Dette og intet andet er Barnets begyndende Erkjendelse eller Tankevirksomhed. Det faar enkeltvis Forestillinger f. Eks. om Birk, Rogn, Hæg ofb., indtil disse engang samler sig til Begrebet Træ; Hest, Ko, Faar, Hund osv. samler sig paa samme Maade til Begrebet Dyr. Idet Erkjendelsen saaledes altid arbeider videre, udvikles den og begynder at drage Slutninger, fælde Domme, overhovedet at tænke. Naar nu Barnet ogsaa engang kommer til at iagttage Livsrørelserne i sig selv, udvides dets Erkjendelse sterkt i Retning af at omfatte det aandelige. Det Lærestof som indvindes ad denne Vei, giver saaledes Forstands Udvikling samtidig med, at det selv bliver Barnets levende Eiendom. I de Læregrene som særlig er Erkjendelsens Sag, har da ogsaa Undervisningen allerede væsentlig indrettet sig efter Psykologiens Love; man arbeider for sagligt Kjendskab og Forstaaelse med Afvisning af Pugget. Derimod gaar det trægere med at faa Anskuelsen helt anerkjendt som Grundlaget ved Undervisningen i de Fag, som mere har med Følelse og Vilje at gjøre, skjønt Psykologien med stor Styrke har paavist, at Pugget der kan gjøre endda større Ulykke. Dette gjælder da nærmest Undervisningen i Historie og derfor aller mest i Kristendom, der er istoriens høieste. «Den aabenbarede Religion er Gudsrigets Historie» Leibnitz, Dels har man nemlig vanskeligt for at give den hellige Historie tilbørlig Plads i Krist visningen, og dels har man vanskeligt for at give den en fuldt historisk- anskuelig Behandling. Man møder her en stadig Tilbøielighed til trods alle Indrømmelser til Psyfologien dog til Slut praktisk at sætte sit Haab til Dog mepugget. Ja en stor Del baade af Præster og Lægfolk søger endnu deri sin egentlige pædagogiske Tilflugt. Lad os imidlertid se lidt nærmere paa Sagen. Gjennem Jagttagelsen af sine egne Livsrørelser har Barnet begyndt at faa Forestillinger om det aandelige Liv, og det har naaet videre gjennem Jagttagelsen af andre Menneskers Handlinger. Det har saaledes indvundet et helt Forraad af Forestillinger om Mennesker og Menneskelivet hos de enkelte.

Undervisningsplan 1890 s. 14 skann 18

Siter