Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885, s. 7 (skann 9)

— 7 — foruden de vigtigere Versemaal ogsaa Digtarterne kortelig forklares, men i og med det læste, og uden at Definitionerne derpaa gjøre Fordring paa at være udtømmende; man vil saaledes ikke kunne forklare det komiske og tragiske i Almindelighed, men vel kunne antyde, hvad der gjør et bestemt Verk eller Person komisk eller tragisk. De literaturhistoriske Oplysninger bør indskrænke sig til de Forfattere, Disciplene lære at kjende i sin Krestomati eller ved særskilte Værker; at lægge nogen sammenhængende Fremstilling af Literaturhistorien til Grund for Undervisningen maa følgelig ansees ufornødent; dog bør der i Læsebogen, der forudsættes at give et passende Udvalg af Fællesliteraturen og den nye norske Literatur, derunder ogsaa i Landsmaalet og Bygdemaalene, findes en kronologisk Oversigt over de i samme optagne Forfattere med tilhørende korte Notitser, af Hovedforfatterne mere udførte Livsbilleder. — For hver Klasse bør der være gjort et Udvalg af Læsestykker, poetiske og prosaiske, som i Skoleaaret skal gjennemgaaes eller læres udenad. Til de mundtlige Øvelser i Modersmaalet høre endvidere Fremsigelse af udenadlærte Digte, umiddelbar Gjengivelse af det læste, Gjenfortælling, friere sammenhængende Gjengivelse. Om den sidste Øvelse mærkes, at ethvert Fag byder Anledning dertil, især Repetitionerne, naar Disciplene opfordres til at give ordnede Oversigter; Læreren i Modersmaalet vil dertil kunne benytte Sammendrag af specielt i dette Øiemed gjennemgaaede Læsestykker. Grammatik. Den første Undervisning i Grammatik bør meddeles mundtligt, men dog støttet til et kort Omrids; den bør saavidt muligt udskilles fra den øvrige Norskundervisning og det grammatiske Stof indøves paa et særskilt Apparat af Exempler, supplerede ved Lærerens Diktater. I Kl. I—III indøves paa denne Maade de fælles-grammatiske Kategorier samt det væsentlige af Modersmaalets Form- og Sætningslære. Paa det høiere Trin bør Opmærksomheden hovedsagelig fæstes ved de Tilfælde, i hvilke Sprogbugen viser sig usikker, som Substantivernes Flertalsform, Vaklen mellem stærk og svag Bøining af Verber, Participiernes Kjøns- og Talbøining, Adverbiernes Dannelse, Brugen af det reflexive Pronomen, af det og der i upersonlige Sætninger; men ved Siden deraf vil ogsaa en Befæstelse i og dybere Forstaaelse af de almindelige grammatiske Kategorier

Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885 s. 7 skann 9

Funn på siden 6

Siter