Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885, s. 6 (skann 8)

— 6 — vis bør ledes af Læreren i Modersmaalet, paahviler det dog enhver Lærer, uanseet Fag, at sørge for, at alt hvad der meddeles, bliver klart opfattet og klart gjengivet, hvad der ikke vil kunne ske, med mindre der tages ligemeget Hensyn til Indhold og Form. Navnlig indskjærpes, at Disciplene vænnes til at give fuldstændige Svar, og at Lærerne, især i de høiere Klasser, oftere stille sine Spørgsmaal saaledes, at Svaret for at blive tilfredsstillende nødvendigvis maa blive en længere sammenhængende Forklaring. Dette gjælder nærmest den mundtlige Brug af Sproget; men ogsaa til skriftlig Reproduktion ville de forskjellige Fag frembyde en Anledning, der tilbørlig benyttet i væsentlig Grad vil styrke Norskundervisningen. Om den specielle Norskundervisning mærkes: Mundtlige Øvelser: Læsning. Maalet er, at Discipelen kan læse tydeligt og udtryksfuldt. Paa det lavere Trin (I—III) hvor fortrinsvis tydelig d. e. høi og ren Læsning med passende Pauser tilsigtes, er der tildelt Modersmaalet et større Antal Timer, forat der kan falde saamegen Øvelse som muligt paa hver Discipel; de rent mekaniske Vanskeligheder maa her overvindes og et fast og jævnt Foredrag indøves med behørig Iagttagelse af Forskjellen mellem Skriftsprogets og Talesprogets Lydforhold. Paa det høiere Trin (IV—VI) stiger Fordringen til udtryksfuld Læsning, som dog ikke bør gaa over til en for Barnet unaturlig Deklamation; derimod kræves, at Discipelen besidder saamegen Magt over sin Stemme, at han nogenlunde kan nuancere Læsningen efter Indholdet: Hovedtanke og indskudt Bitanke, Fortælling og Dialog, m. m. Disciplene maa tilholdes at forberede sig til sin Læsning. Haand i Haand med Læsningen maa der gaa en Gjennemgaaelse, hvorved der sørges for, at Stykkets Grundtanke kommer frem. Derunder meddeles Verbal- og Realoplysninger og, paa det høiere Trin, det nødvendige af Rhetorik, Versemaal og Literaturhistorie. Af Rhetoriken er det især Troper og Figurer, som kommer i Betragtning; men Læren herom bør ikke være nogen selvstændig Disciplin; hvad der meddeles derom, knyttes bedst til Gjennemgaaelsen, naar Paavisning og Forklaring af en Trope eller en rhetorisk Figur ligefrem kræves til fuld Forstaaelse af det læste. Af Rhetorikens Termini medtages kun de almindeligst kjendte, som: Hyperbol, Allegori, Personifikation, Klimax, Ironi. Ligesaa bør

Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885 s. 6 skann 8

Funn på siden 4

Siter