SKARD English

Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885 s. 21 skann 23

— 21 — Naturkundskab. Af Naturkundskaben, omfattende Botanik, Zoologi, Fysik og Mineralogi, bliver Mineralogi med en Del af Fysiken at udskille som valgfri. Dog er det at anbefale, at under Exkursionerne Leiligheden benyttes til at gjøre Eleverne opmærksomme paa de almindeligst udbredte Bjergarter, der maatte forekomme i Stedets Omegn, samt paa Lagbygning, Forsteninger o. s. v. Hvad den naturhistoriske Undervisning først og fremst maa tilstræbe, er en saavidt muligt ved Selvvirksomhed erhvervet klar Opfatning af Naturgjenstandene. Den første Undervisning maa anlægges saaledes, at Eleven lærer selv at se, beskrive og sammenligne. Man maa derfor gjøre et Udvalg af enkelte typiske Former af Dyre- og Planteriget og gjøre disse til Gjenstand for en saavidt indgaaende Behandling, som Elevens Standpunkt tillader. Kun ved saaledes at lade Anskuelsesøvelserne optræde som Hovedmoment i den naturhistoriske Undervisning ville de særegne Fortrin, som Naturhistorien besidder som Undervisningsmiddel paa det lavere Trin, i sin fulde Udstrækning kunne udnyttes, ligesom ogsaa Kjendskabet til Organisationen af en Række typiske Former afgiver det eneste naturlige og sikre Grundlag for en paafølgende Gruppering. Ved Siden heraf maa man for Dyrelærens Vedkommende søge at vække Interessen for Dyreverdenen ved saadanne Skildringer og Fortællinger, der kunne give et Indblik i Dyrenes Levesæt og aabne Øiet for de eiendommelige Formers Betydning for Dyret; især gjælder dette ved den allerførste Undervisning. Det vilde derfor være at anbefale, at en saadan naturhistorisk Anskuelsesundervisning allerede paabegyndtes i Kl. I. med 1 Time ugentlig, som da maatte tages fra de norske Timer, medens Undervisningen maa ledes af den Lærer, som skal fortsætte den i de følgende Klasser. Saaledes ordnet vil den naturhistoriske Undervisning ikke kunne afbrydes i Kl. V; i Betragtning af, at Disciplene nu først ere komne saa vidt, at de kunne drive Plantebestemmelse paa egen Haand, vil det i hvert Fald være særdeles tjenligt for Faget at kunne fortsætte den ogsaa i denne Klasse. Øvelser i Plantebestemmelse ere nemlig i fortrinlig Grad skikkede til at anspore Discipelens Selvvirksomhed, opøve Øiet, lære
Skann 23 av Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885
Skann i full størrelse hos Nasjonalbiblioteket

Siter

Læreplanatlas. «Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885, s. 21». Versjon 2026-09-28. /planer/1869/undervisningsplan-middelskoler-gymnasier-1885-faksimile-1990-komplett/s/23/