Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 55 (skann 57)

y g Etogtyvende Kapitel. Krige med Sverrige. (1670—1718). Kong Kristian den 5te er bekjendt af «Norske Lov,» hvori hans Statsminister Griffenfeld, der siden faldt i Unaade og blev hensat paa Munkholmen ved Throndhiem, havde stor Deel. Griffenfeld var første Besidder af Grevskabet Jarlsberg, som dengang tilli gemed Grevskabet Laurvig og Baroniet Rosendal oprettedes. Forat faa de tabte Provindser igjen, paaførtes Sverrig Krig fra 1675—79, under hvilken den norske Statholder Gyldenløve vel erobrede baade Bahuns og Jæmtland, men de Nederlag, Kongen leed i Skaane, berøvede Norge igjen al Frugt af Sejrene. Heller ikke førte de Sejervindinger, som Flaaden tilfegtede sig der havde sine bedste Matroser fra Norge, og som fra denne Tid blev de forenede Rigers Hovedstyrke, til nogen synderlig Virkning ved Fredsslutningen. Kong Frederik den 4de var neppe kommen paa Thronen 1699 før han ligeledes væltede sig ind paa Sverrig, i den Tanke at drage Nytte af dets Konge Karl den 12tes Ungdom. Men Denne gik over til Sjelland og tiltvang sig Fred for nu at kunne vende sig mod sine andre Fiender, hvorimellem Kongen af

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 55 skann 57

Siter