Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 54 (skann 56)

51 beholdt. Tilforn hørte derimod hele det nuværende sydlige Sverrig til Danmark og Bahuus, Jæmtland og Herjedalen til Norge. Samme Aar lykkedes det Frederik at forvandle Danmark og Norge fra Valgriger, hvor Kongen indskrænkedes ved Haandfæstninger, hvilke rigtignok kun faldt Adelen tilgode, til et Arv-Enevælde, der for Norge gjordes gjældende 1661. Kongen, som derved fik al Regjerings-, Beskatnings- og Dommer-Magt forenet i sin Person d. e. al Suverænitet, anordnede derpaa en Højesteret i Kjøbenhavn fælles for begge Riger, og fik en saakaldet Kongelov given, der fastsætter Arvfølgen, ophæver al Grændse for Kongens Magt og ansatte hans Myndighedsalder, da al denne Magt lægges i hans Hænder, til det 13de Aar – en Alder, da Mennesket er endnu mindre modent paa Aand end paa Legeme. Denne fornuftstridige og Nationen vanærende Forfatning er det Danmark endnu har. Under Frederik, der døde 1670, indrettedes et Postvæsen; en Matrrikul eller Ejendomsskyld, hvorefter Skatterne beregnedes, istandbragtes; og Admiral Cord Sivertsen Adeler, en Normand, som i fremmed Tjeneste var bleven berømt, oprettede en Skjærgaardsflaade.

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 54 skann 56

Siter