Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 56 (skann 58)

56 Polen kom først for Tonr. Men 1709 fandt Frederik det atter beleiligt at angribe Karl, som i Rusland havde maattet prøve en anden og værre Skjebne end den der hidtil havde fulgt ham. Svenske Bønder holdt Danskerne med al Ære Stangen indtil Carl kom hjem 1716, hvorpaa han vendte sig mod Norge. I Høland maatte Karl hugge sig igjennem den tappre Kruses lille Korps, besatte Kristiania, men kunde ikke indtage Agershuus, og leed meget af Bønderne deromkring. Et helt Dragonregiment, 800 Mand stærkt, som skulde ødelægge Kongsberg, tilintetgjordes paa Norderhaug, idet den kjække Præstekone Anna Kolbjørnsdatter Ramus vidste at give et norsk Dragonkorps paa 200 Mand Anledning til at overrumple Fienden. Ogsaa paa andre Steder lede Svenskerne Tab, og Karl trak sig tilbage mod Fredrikshald, indtog Byen efter tapper Modstand, hvorpaa Borgerne, paa Brødrene Peder og Hans Kolbjørnsens Opfordring, stak Byen i Brand, og drev saaledes Fienden ud mens Kuglerne regnede fra Fæstningen. «Og herlig blussed Fredrikshald blandt Liig og Blod, oplyste stolt de Svenskes Fald og Sines Mod. Og aldrig brændte nogen Baun saa skjøn som den. Og aldrig uddø skal dit Navn, o Kolbjørnsen! Saa stride de Normænd for Norge!»

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 56 skann 58

Siter