Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 45 (skann 47)

Syttende Kapitel. Den norske Adel ødelægges under de sidste Anstrengelser for at ophæve Foreningen med Danmark. (1483–1536). Ko ng Hans gjorde selv intet forat tugte Hanseaterne for Voldsværket i Bergen, hvilket den dræbte Lehnsmands Søn Axel Olufssøn paa egen Haand gjorde ved Kaprerier; men derimod vilde han undertvinge et lidet frit Folk i det Holsteenske, Ditmarskerne, som intet Ondt havde gjort. Denne kongelige Voldsgjerning drog sin Straf efter sig; thi da han leed et stærkt Nederlag, benyttede Sture i Sverrig Omstændighederne til at ophæve Unionen for Sverrigs Vedkommende, og i Norge gjorde Knut Alfssøn ligesaa. Men de danske Gesandter fik denne Patriot snigmyrdet, og da Opstanden fik et nyt Hoved i Herluf Hyttefad, sendte Hans sin Søn Kristian til Norge med en Hær, hvormed han da foer skrækkelig frem. Herjuf og en Mængde Adelsmænd henrettedes og deres Godser dømtes under Kronen. Og leed Adelen saadan Medfart, at den ikke siden kunde forvinde det. Imidlertid udbrød dog en Opstand kortefter 1418 paa Hedemarken, hvori den høje Geistlighed havde Deel; men Kristian blev ogsaa Mester over den, straf-

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 45 skann 47

Siter