Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 46 (skann 48)

16 fede Bisperne, indsatte Dansken Walkendorf til Erfes bisp, og overantvordede nu Landet, tyst som en Grav og lydigt men ulykkeligt, til sin Fader, som ombyttede sin fongelige Herlighed med Døden 1513. Kong Kristjern (Kristian) den 2den kaaredes af det norske Raad, og kronedes derpaa i Oslo imod Indskrænkninger eller en saakaldet Haandfæstning, der var haard for Kongen fordi han ved sin Adfærd tilforn havde givet sit despotiske Sindelag tilkjende. Men Kristjern var fremdeles voldsom og hadsk imod Stormændene, medens Menigmand nød bedre Behandling af ham og vandt Godhed for ham formedelst hans mange hensigtsmæssige Love, dels til Borgerstandens, Handels og Nærings Opkomst dels til Indskrænkning i Geistlighedens Misbrug, saasom at den solgte Aflad og bevægede Folk til at testamentere sig hvad de havde. I 1520 erobrede Kristjern Sverrig; men da han i det stockholmske Blodbad og ellers andre Steder i Landet viste samme Sind til at knække den svenske Adel med Øxen, som han havde vist mod den norske, gjorde Svenskerne Opstand under Gustaf Wasa og befriede Sverrig for bestandig fra Unionens Ulykker 1523. Den danske Adel, der frygtede at Touren nu skulde komme til den, især da hans Elskede Dyvekes Moder Sigbrit, en simpel Kone fra Bergen, der formaaede meget hos Kongen, ikke var den god, opsagde ved samme Tid Kristjern Huldskab og Troskab, hvorpaa han ilsomt skyndede sig til sin Svoger den tydske Keiser. Rigsraadet og Geisiligheden erklærede fig for Krisijerns Farbroder Frederik, som de

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 46 skann 48

Siter