Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836), s. 44 (skann 46)

44 Befalingsmænd frisktvæk sendtes herop, og at Kristian, uden Raadets Samtykke, pantsatte Ørken- og Shetlandsøerne til Skotland for sin Datters Medgivt. Og siden have de, uagtet alle Paamindelser fra norsk Side, været tabte sor Norge. Iførstningen forfegtede Karl Knutssøn med Fremgang sit Krav paa Norge; men da den svenske Erkebisp fik ham fordrevet fra Sverrig, lykkedes det endog Kristian at faa Kalmarunionen fornyet 1457. Men at denne forblev af lige liden Virkning til at yde boert enkelt af Rigerne Sikkerhed og Agtelse hos Udlændingerne bevises ved Englændernes Voldsomheder paa Island og ved Hanseaterne eller de «Kontorskes» Vidre i Bergen, hvori baade Lehnshøvding og Bisp og 60 Personer dræbtes 1455. At Kristian oprettede Universitetet i Kjøbenhavn 1478 geraadede dog Norge til nogen Nytte i Tiden, saasom det var fælles. Ved Kristians Død 1481 forkastede Rigsraadet hans allerede hyldede Søn Johannes eller Hans, tog selv Magten og knyttede Forbund med Sverig, der stod under Steen Stures Rigsforstanderskab. Men pludselig erklærede Raadets mægtigste Mand, Erkebispen, fig for den danske Kronprinds, hvorpaa Valgmænd afsendtes til Halmstad, som valgte Hans, der kronedes i Throndhjem mod svære Indvilgelser, hvoraf heller ingen blev holdt.

Udtog af Norges Historie : Til Brug i Borger- og Almueskoler (1836) s. 44 skann 46

Siter