Norges historie for folkeskolen (1895), s. 7 (skann 9)

Fylkestyre. Vikinger 7 den sin, var gaade for det og høvding for hele fylket. De frie bønder gjorde af alle sager, som vedkom heredet, paa heredstinget, og paa fylkestinget afgjorde de det, som kom hele fylket vedd Somme tider slog flere fylker sig sammen og holdt fællesting. Trønderne havde fra gammel tid fællesting paa Frosta, vestlendingerne paa Gulen og oplændingerne paa Eidsvold. Paa tingene vedtog de love, og lagrettemænd dømte mellem dem, som havde sager. Tinget blev holdt ude paa en vold. Lagrettemændene sad i midten. Rundt om volden var vebaand (hellige baand) stukne ned i jorden. Disse var for det meste af hassel. Næsten alt kunde sones med bøder. For manddrab var boden stor eller liden, eftersom manden var. Men vilde drabsmanden ikke bøde noget, maatte slegtningerne til den dræbte ta blodhevn; ellers var det skam. Stundom afgjordes sagen ved holmgang. De, som trættedes, gik ud paa en holme og slos. De gamle nordmænd likte kamp og strid og slos tit med hverandre. Alle fri mænd blev oplærte til at bruge vaaben. De hug med økser og sverd, stak med store spyd og skjød med smaa kastespyd og buer. Til verge mod hvasse vaaben havde de hjelm og ringbrynje. Hjelmen var en slags hat, helst af staal, og ringbrynjen en trøie af staaltraad. Mod hug og stik stødte de sterke skjolde. Tidlig fik de sig hærskibe eller langskibe. Mange af disse havde et dragehoved i fremstavnen og en hale i bagstavnen. Slige blev kaldte drager eller orme. Vikinger. Nordmændene hører til den germaniske stamme. Svensker og dansker er deres nærmeste slegtninger. I1 flere hundred aar havde germanerne i Mellem-Europa været urolige. Den ene flokken efter den andre havde tat mod syd og vest for at finde sig lande til at bo i. Mod slutningen af det 8de aarhundred kom der ogsaa uro over nordgermanerne. Norge blev for trangt for nordmændene. Paa skibene sine tog flok paa flok over En kriger med spyd, øks og skjold.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 7 skann 9

Siter