Norges historie for folkeskolen (1895), s. 8 (skann 10)

8 Vikinger. Smaakonger. Vesterhavet. De blev kaldte vikinger, og herjed baade paa sjø og land. De plyndred rige byer og sparde heller ikke kirker og klostre. Snart la de under sig Orknøerne og Hjaltland (Shetlandsøerne), og senere fik de ogsaa fast fod paa Sudrøerne (Hebriderne) og Man. Mange satte sig ogsaa ned i Skotland og England, og paa Irland stifted de et rige, som stod ved lag næsten 350 aar. Paa færderne i Vesterhavet mødte de tit storm og uveir, og ved at drive mod nord fandt de Færøerne. Et vikingeskib. Men ikke alle satte sig ned i fremmede lande. Mange for hjem igjen til Norge, naar de havde samlet sig gods og guld. Snart blev det fast skik, at stormandssønner tog ud for at vinde rigdom og ære. Tit slog mange sig sammen – stundom med danske og svenske vikinger. I Frankrige blev alle kaldt normanner, og der bad folk i kirkerne: «Gud, fri os fra normannerne» Gange-Rolv fra Mør havde navnet sit af det, at han maatte g fordi han var saa stor og tung, at ingen hest kunde bære ham. var en stor viking og herjed saa i Frankrige, at den franske ; maatte give ham et stykke af landet. Dette var næsten odelagt ak vikingerne; men nordmændene skifted det imellem sig og dyrked det op, og det blev da kaldt Normandi. Rolv blev jarl under den franske kongen. Efter skikken skulde han da kysse kongens fod; men det vilde han ikke. En af hans mænd skulde da gjøre det. Denne løfted foden op, saa kongen faldt baglængs, og der blev stor latter. Nordmændene ordned sig som frie mænd i Normandi; men det norske maalet blev snart glemt, for de gifted sig med franske jenter, og børnene deres lærte at tale efter mødrene. Rolv bodde i Ruda, som nu heder Rouen (Ruang), og blev stamfar for rudejarlerne. En af disse, Vilhelm Erobrer, tog England, og fra ham nedstammer de engelske konger.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 8 skann 10

Siter