Norges historie for folkeskolen (1895), s. 6 (skann 8)

6 Tro. Fylkestyre. Af gudinderne er Frigg, konen til Odin, den fornemste. Frøya er gudinde for kjærlighed. ldun, konen til Brage, gjemmer nogle eple, som altid gjør guderne unge. Tirsdagen heder efter Tyr, onsdagen efter Odin, torsdagen efter Tor og fredagen efter Frøya, men søndagen efter solen, mandagen efter maanen og lørdagen (laurdagen) efter laug eller vask. Guderne dyrkedes i lunde og haav (gudehuse) eller ved stenaltere ude paa fri mark (horg). Der bloted (ofred) fædrene vore heste og fæ og i den ældste tid træler. I haavet havde de billeder af guderne, og der holdt de hvert aar 3 store blot (offerfester): vinternat for at hilse paa vinteren, midtvinter for at faa godt aar og sommernat for at faa seier. Gaaden (presten) slagted offerdyret og tog lautet eller blodet i en lautbolle, og med en lauttein smurte han blod baade paa vægge og folk. Kjødet blev kogt til mad for dem, som var komne sammen. De havde ogsaa øl og mjød med sig, og det drak de af dyrehorn. Gaaden signed baade mad og drikke, og de drak mange skaaler, først og fremst for guder og gudinder. Et drikkehorn. Fylkestyre. Landet var delt i 30 fylker og hvert fylke i flere hereder. Den mægtigste odelsbonden i heredet kaldtes herse. Han var gaade for heredshaavet, som stod paa gaarden hans, og hærfører i ufred. Et af de gjæveste heredshaav var ogsaa fylkeshaav, og hersen, som havde dette paa gaar-

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 6 skann 8

Siter