Norges historie for folkeskolen (1895), s. 75 (skann 77)

Huse. Kirken. 75 Grundplan af aarestuen med forstue og kaave. Midt i stuen aare med langkrakkene c og d paa siderne. I hjørnerne ved dørvæggen g Ved den indre tvervæg langbord med langkrak. Haøisæder ved enderne,af bordet. Kirken. l [slutningen af det 18de aarhundred og i begyndelsen af det 19de var fornuftkri ! (r li ) meget almindelig blandt de mest oplyste; men der var ogsaa mænd, som satte sig imod denne retning, og blandt dem maa nævnes bispen i Bergen Johan Nordahl Brun, som var en stor taler og en varmhjertet salmedigter. Men større indflydelse havde bonden Hans Nilsen Hauge. Han var født i Tune ved Sarpsborg. Hver dag holdt forældrene hans bøn og læste i gudelige bøger. Dette gjorde tidlig indtryk paa ham. Han var stille og alvorlig og brydde sig ikke om at lege med andre børn, men grunded tit paa tilstanden i himmerige og helvede. Da han var 13 aar, skulde han engang være med far sin og føre høi over Glommen. Baaden kantred, og i vandet blev Hauge forfærdelig ræd helvedes mørke og ønsked sig op i lyset igjen; men det blev bare mørkere for ham, og snart tabte han baade sans og samling. Men han drev iland og kom tillive igjen, og fra den tid søgte han endda mere at sky synden og leve gudeligt. Da han engang sang salmen «Jesu, din søde Forening at smage*, blev sindet opløftet til Gud, og et nyt lys randt op for ham. Nu blev han vis paa, at han var et Guds barn, og han syntes, Gud sa til ham, at han skulde tale til frelse for andre. Han drog da omkring i hele

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 75 skann 77

Siter