Norges historie for folkeskolen (1895), s. 74 (skann 76)

74 Huse. med peis eller skorsten i det ene hjørne. Fra denne gik røgen op gjennem en skorstenspibe. Om vinterkveldene lyste et flammende baal i aare- og peisstuerne; men i røgovnsstuerne brugtes tranlamper. Ovne af jernmalm var i førstningen meget dyre. For 200 aar siden kosted en liden ovn mere end en god ko. Disse ovne vandt først indgang paa skogarme steder ved sjøkanten i det sydlige Norge, og siden trængte de efterhvert længere ind i landet. I dette aarhundred blev de almindelige i alle bygder, saa det er saagodtsom slut med stenovnene. p Da folk ikke længer trængte N til ljoren i taget, kunde de F $ bygge loft over stuen, og h snart blev der sat op store l bygninger med 2 høider og flere værelser. I 60-aarene 15 blev tyrestikker og tranlam— per ombyttede med parafinog petroleums-lamper. Med Grundplan af en peisstue med sval- alle disse forandringer og gang og 2 kaaver. Til venstre ved med den stigende oplysning indgangsdoren staar et skab og i hjør- fulgte et renere og bedre net nær dette /angbord med taste bænke. I enden af bordet ved hjørnet er høi- husstel, saa der blev mere sædet, i det andre hjørnet seng og i lyst og hyggeligt i hjemhjørnet ved den indre kaavedør mene. peisen. Kvæstad i Sætersdal, bondegaard af et ældgammelt slag. I midten er der en aarestue, som skal være bygt 1668, og til høire peisstue, omtrent 100 aar yngre. Langs hele væggen er der en svalgang og fra denne overgang til staburet til venstre. ! i ! ; 11

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 74 skann 76

Siter