Norges historie for folkeskolen (1895), s. 73 (skann 75)

Norsk vekst. Huse. 73 Bjørnson og Henrik Ibsen navngjetne i hele Europa. Men endda er bogmaalet i alt væsentligt dansk. Skulde det norske folkemaalet reises op igjen til bogmaal som i gamle dage, maatte bonden selv ta i. Søndmøringen Ivar Aasen (født 1813) gransketl bygdemaalene. og i 50-aarene satte han op skriveregler til et norsk bogmaal for hele landet (,landsmaalet*). I dette skrev telemarkingen Aasmund Vinje (født 1818 død 1870), en af de mest gaverige digtere, Norge har havt. Siden har mange skrevet norsk, og i 1892 fastsatte stortinget, at skolebørnene skulde lære at læse det norske landsmaal ligesaavel som bogmaalet, og Skolestyret kan afgjøre, hvad maal de skal læres op til at skrive. Folkeoplysningen tar til. I 60-aarene gik de fleste omgangsskoler over til faste skoler. Ingen fik være lærer, uden han var oplært til det. Folkehøiskolerne førte videre frem i oplysning og vakte fædrelandselsk. Siden har ogsaa amtsskoler begyndt med dette. Der kommer ud mange bøger og blade, som spreder lys og varme vidt omkring. De finder vei baade til hus og hytte. Fremgangen har ogsaa været stor i andre retninger. Gode kjøreveie er lagte, jernbaner bygde, kanaler gravne, fyrer reiste langs sjøkanten og mange dampskibe satte i gang. Telegraf- og telefonlinjer krydser landet i alle retninger. Jorden blir bedre dyrket og kaster 2—3 gange saa meget af sig som før, og sjøfart og handel har tat sig svært op. Folketallet er mere end dobbelt saa stort som i 1814, endda mange har vandret ud til Amerika. Huse med aare eller ildsted midt paa gulvet holdt sig lige til midten af det 19de aarhundred som sommerstuer i Sætersdalen og fjeldbygderne vestenfor. I sjøbygderne fra Stavangerfjorden til Finmarken har røgovnsstuer længe været i brug. Røgovnen var muret af graasten. Naar den om morgenen blev opvarmet, holdt stuen Ragovn Det mærke maten sis varm hele dagen. Baade i er hvelvingen, der veden brænaarestuerne og i røgovnsstuerne der. Den ydre aabning er ligegik røgen op gjennem ljoren i taget. saa vid som det indre rum. I de østre og indre dele af lan- Foran selve ovnen er en stendet har folket længe havt stuer lagt grue til at koge paa.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 73 skann 75

Siter