Norges historie for folkeskolen (1895), s. 70 (skann 72)

70 Karl Johan. aar, og fisket slog feil. Det faldt tungt for mange at klare sig. Til lettelse for folk fastsatte stortinget, at landet ikke længer skulde holde saa stor hær som før. Karl Johan blev konge i 1818 efter Karl 13. Mange svensker mislikte ham, fordi han ikke la Norge under Sverige i 1814, og flere europæiske fyrster syntes, nordmændene havde faat altfor megen frined. Selv søgte Karl Johan at minke denne. Hemmelig lønte han mænd, som la ud for bønderne, at skatterne vilde bli mindre og folk faa det bedre, hvis stortinget blev afskaffet, og kongen fik mere magt. Mellem kongen og stortinget saa det ud til at bli en alvorlig strid. 2 storting havde vedtat en lov om, at adelen skulde afskaffes; men kongen negted at stadfæste den. I 1821 skulde loven atter frem, og paa samme tid skulde stortinget ha for sig et opgjør med Danmark. I Kielerfreden havde Karl Johan lovet, at Norge skulde overta en passende del af den dansk-norske statsgjæld. Danmark krævde en sum, og stormagterne fordred den udbetalt; men nordmændene mente, det ikke kom dem ved, da de aldrig havde godkjendt Kielerfreden. Da disse sager skulde afgjøres, samled Karl Johan en hær af svenske og norske soldater paa Etterstad ved Kristiania, og udenfor byen la en svensk flaade sig. Ligevel vedtog stortinget adelsloven; men det gik ind paa at betale det, Danmark skulde ha. Alt gik saaledes af i fred, og kongen søgte nu paa lovlig maadq at øge mågten sin og minke folkets selvstyre. Han la frem 10 forslag til forandring af grundloven. Blandt andet vilde han ha ret til at negte samtykke til love, om stortinget havde vedtat dem 3 gange (absolut veto), ret til at sætte af embedsmænd, ret til at vælge stortingets præsidenter o. s. v. Stortinget forkasted alle disse forslag enstemmig og uden ordskifte (1824). Kongen gjentog dem gang paa gang; men de blev stadig forkastede. 17de mai-strid. Nordmændene satte saa megen pris paa det frie styre, at de tog til at holde fest paa grundlovsdagen den 17de mai. Karl Johan forbød dette; men de ænsed ikke hans bud. Da samled han i 1828 en hærstyrke . paa Etterstad, og en svensk hær skulde rykke over grænsen, hvis dagen blev festligholdtt Det aaret blev der ingen fest; men aaret efter vilde nordmændene feire dagen. Med sang og klang drog mange gjennem gaderne i Kristiania og stuved sig sammen paa Stortorvet. Den ildfulde digter Henrik

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 70 skann 72

Siter