Norges historie for folkeskolen (1895), s. 69 (skann 71)

Samlag med Sverige. Efter ufreden. 69 men her mødte nordmændene dem og drev dem tilbage. Ligevel bød kongen de norske at snu. Hvor han kom, søgte han at hindre kampen. Oppe ved Kongsvinger kom han ikke, og her blev det derfor en skarp strid. Med 2000 mand slog oberst Krebs en svensk hærstyrke ved Lier, skjønt svenskerne var bedre rustede og kjæmped tappert, og siden tog han saa kraftig paa dem ved Matrand bro, at de med stort tab maatte fly over grænsen. Karl Johan studsed over dette. Han havde ingen lyst til at kjæmpe mod nordmændene. Et nederlag kunde ha kostet ham den svenske krone. Da ufreden havde varet i 14 dage, tilbød han at godkjende grundloven af 17de mai, hvis Norge vilde gjøre samlag med Sverige, og nu blev der sluttet en overenskomst i Moss (14de angust). Kristian Fredrik loved at kalde sammen et storting og give fra sig kongemagten, og svenskerne skulde imens faa hærsætte landet østenfor Glommen. Samlag med Sverige. Stortinget kom sammen den 7de oktober, og 3 dage efter tog Kristian Fredrik en rørende afsked med sine norske venner og for til Danmark. Fra den svenske kongen kom der 6 udsendinger og tinged med stortinget, som havde sorenskriver Christie til præsident. Der var ikke tale om at slaa noget af paa Norges frihed og selvstændighed. Flere tingmænd vilde heller begynde ufreden paany. De støtted sig til de mest afholdte hærførere. Oberst Rode greide ud i en udførlig skrivelse, at Norge kunde ha grundet haab om seier, hvis striden tog til igjen; men de svenske sendemænd var eftergivende og talte forsonligt, og den 20de oktober blev det fastsat, at Norge som et selvstændigt rige skulde forenes med Sverige under en konge. De grundlovs-ændringer, som var nødvendige for dette samlag, vedtog stortingsmændene den 4de november, og samme dag valgte de den svenske konge Karl 13 til norsk konge. Karl Johan satte en svensk greve Essen til statholder og formand i det norske statsraad og lod de svenske soldater fare hjem igjen. X. Norge efter 1814. Efter ufreden var der meget at ordne. 1815 vedtog stortinget og den svenske rigsdag en samlagslov (rigsakt), som fastsætter lagsvilkaarene. a per var i ugreie, blev Norges bank oprettet. For at faa midler til dette maatte stortinget lægge paa en stor sølvskatt Der var daarlige korn-

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 69 skann 71

Siter