Norges historie for folkeskolen (1895), s. 68 (skann 70)

68 Eidsvoldsmændene. Ufred med Sverige. været i sagatiden. Folket skulde vælge tingmænd. Tingmæn-dene skulde give love og lægge paa skatter. Alle skulde være lige for loven og pligtige til at verge fædrelandett 17de mai var grundloven færdig, og samme dag blev Kristian Fredrik valgt til konge. 20de mai samled eidsvoldsmændene sig for sidste gang og skrev under protokollerne. Saa stilte de sig op i rad; de holdt hverandre i hænderne og ropte: ,,Enige og tro, til Dovre faldert. Saa bød de hverandre farvel. Alle var rørte, og mange gik med taarer i øinene, da de skiltes. Ufred med Sverige. Mens dette gik for sig, var Karl Johan i Nederlandene med en svensk hær og hjalp de forenede fyrster at styrte Napoleon. Da dette var gjort, krævde han, at fyrsterne skulde holde sit løfte og hjælpe ham at lægge Norge under den svenske konge. Dette kunde de ikke vel lade være, skjønt nogle af dem heller skulde ha ønsket at sætte ham af som kronprins, da han ikke var af kongeæt, men havde svunget sig op som revolutionsmand. I juni lod de sendemænd fare til Norge og kræve, at Kristian Fredrik skulde lægge ned regjeringen og nordmændene gaa under den svenske kongen. Da dette blev negtet, rykked Karl Johan med en hær paa 37 000 mand mod den norske grænse; Karl 13 førte den svenske flaaden mod Norge, og engelskmændene stængte skibsfarten og skulde svelte landet ud. Men nordmændene var ikke rædde. De havde ført ind korn, saa de kunde hjælpe sig længe. Men kongen deres var ingen hærmand og lod heller ikke de dygtigste generaler faa raa. Han forsømte at sætte hæren i forsvarlig stand og tænkte ikke engang for alvor paa at kjæmpe mod svensken, men drømte om at bli svensk kronprins istedenfor Karl Johan og samle de 3 nordiske lande. Da den svenske flaade i juli nærmed sig Fredrikstad, lod han føre bort de bedste kanoner, og byen gav sig derfor uden kamp. Men Fredrikstens fæstning ved Fredrikshald verged sig mandigt. En svensk hærfører skrev til den gamle kommandant Ohme, at han skulde give sig; ellers skulde han bli hængt, naar fæstningen blev tagen; men Ohme svarte: ,,Jeg er en udlevt mand og skal snart dø ligevel»» Han gav sig ikke, og svenskerne kunde ikke ta fæstningen. Kristian Fredrik stod i Rakkestad med 16000 mand. Disse længted efter at prøve styrke med svensken; men kongen bød dem tvertimod at trække sig tilbage over Glommen. Svenskerne vilde sætte efter over en bro ved Onstadsund ;

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 68 skann 70

Siter