Norges historie for folkeskolen (1895), s. 63 (skann 65)

] j ⁶ Ove Guldberg. Handelen. 63 ham til at skrive under en befaling om at fængsle Struensee. Samme natten blev han sat fastt Siden dømte de ham tildøde. Først hug de den høire haanden af ham og saa hovedet (1772). g Ove Guldberg fik nu. mest magt i regjeringen. Han tog tilbage meget af det gode, Struensee havde gjort. Norge fik intet universitet. Han vilde ikke engang vide af navnet nordmand. «Ingen nordmand er til*, sa han; «alle er vi borgere af den danske statt. Men netop nu begyndte nordmandsnavnet for alvor at gjøre sig gjældende. Det norske selskab blev stiftet i Kjøbenhavn af norske studenter. I sine lag sang de om «Norge, kjæmpers fødeland» og om at vaagne op og ,bryde lænker, baand og tvang*. Flere norske digtere stod frem. I sterke ordelag ophøide de den norske fjeldnatur og de frie norske odelsbønder. Ogsaa byfolkene i Norge holdt det nu for en ære at kaldes nordmænd. Kronprins Fredrik overtog styret, da han blev konfirmeret 1784. Han forstod at vælge dygtige raadgivere. Blandt dem var Bernsdorf og nordmanden Kristian Kolbjørnsen. Styret gik i frisindet retning. Før havde de danske bønder ikke lov at flytte fra det gods, de var fødte paa, og længe havde de været undertrykte af herremændene; men nu blev «stavnbaandet* løst, og da begyndte folkemængden at øge i Danmark. Handelen var ufri. Søndenfjelds maatte folk ikke kjøbe korn af andre end danskerne, forat pengene ikke skulde gaa til udlændinger. Men danskerne kunde ikke altid skaffe korn nok; derfor maatte nordmændene stundom bruge barkebrød, og engang svalt flere tusend ihjel. Værst farne var bønderne i Nedenes, der det var daarlige kornbygder. Kjøbmændene satte kornpriserne op til det dobbelte og gav lidet for det, bønderne havde at sælge. Disse blev derfor udarmede. l sin nød samled de sig under den oplyste og dygtige bonde Kristian Lofthus (ved Lillesand). Han nedskrev det, de havde at klage. over, og for til Kjøbenhavn for at tale deres sag. Kronprinsen hørte villigt paa ham. Sagen blev gransket og kornhandelen frigiven. Men imens havde bønderne af og til vist en truende holdning. Dette satte skræk i regjeringen, og da enkelte embedsmænd skildred Lofthus som en farlig mand, blev han fængslet, og uden lov og dom maatte han sidde paa Akershus fæstning til sin død. Borgerne i Kjøbenhavn havde længe havt eneret til handelen med finnerne, og denne havde de drevet slig, at Fin-

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 63 skann 65

Siter