Norges historie for folkeskolen (1895), s. 62 (skann 64)

62 Ludvig Holberg. Johan Struensee. oplyses, saa de kunde bli nyttige borgere og leve lykkelig. De fleste oplysningsmænd vilde ikke tro andet, end de kunde forstaa. Nogle forkasted derfor hele kristendommen (fritænkere) ; men flere søgte at omgjøre de kristelige lerdomme efter deres egne hoveder (rationalister). Holberg havde ryddet veien for europæiske strømninger. Den nye oplysning naadde derfor snart til Danmark og Norge. Det trondhjemske videnskabs-selskab blev stiftet ved de tider af bispen Johan Gunnerus og andre videnskabsmænd. Embedsmændene lod sønnerne sine studere i Kjøbenhavn, saa landet snart fik en oplyst embedsstandd Derimod havde bønderne ikke let for at ta imod den nye oplysning; men saa havde de til gjengjæld fra gammel tid siddet paa gaardene sine i den frie stilling, som folk i de fleste lande nu tragted :efter, og saa havde de i de sidste krige tappert verget fædrelandet. Oplysningsmændene saa derfor i dem de rette arvinger efter de gamle, gjæve nordmænd os satte dem ligesaa høit som de gamle sagabonder. Kristian 7 (17166—1808) havde fra barndommen af været noget forstyrret, og da han i 17 aarsalderen blev konge og fik raa sig selv, tenkte han bare paa at more sig. Han søgte omgang med slette mennesker og blev ødelagt baade paa sjæl og legeme, saa han snart blev ligefrem sindssvag. Styret overdrog han til livlægen sin, tyskeren Struensee. Johan Struensee vilde i en fart omdanne samfundet efter den nye oplysning. Han indførte fuldstændig trykkefrihed. Før blev intet skrift trykt, uden en embedsmand saa det igjennem og strøg ud det, han mente var skadeligt. Tjenerne til fornemme folk maatte ikke som før udnævnes til embedsmænd, og det blev forbudt at pine folk, som var paa forhør. 10 helligdage lod han gaa ind, deriblandt tredjedagene paa de store høitider, sankthansdag og mikkelsdag. Efter forslag af bispen Gunnerus vilde han, at nordmændene skulde faa et universitet. Mange af paabudene var gode; men folk kunde ikke taale, at han for saa fort frem, og saa var mange stormænd sinte paa ham, fordi han ikke foretrak adelsmændene, men bare gav embederne til dem, som han mente var dygtigst. Flere var ogsaa imod, at han lod alle kongebud' skrive paa tysk. Enkedronningen og arveprins Fredrik, søn hendes, og Ove Guldberg; læreren hans, slog sig sammen med nogle høie embedsmænd for at sætte ham af. Natten efter et bal trængte enkedronningen sig ind til den sindssvage kongen og skræmte

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 62 skann 64

Siter