Norges historie for folkeskolen (1895), s. 64 (skann 66)

64 Handelen. kKristian August marken næsten laa øde; men nu blev ogsaa denne handel given fri og byerne Tromsø, Hammerfest og Vardø grundlagte. Den franske l ( ing) brød løs 1789. De undertrykte franskmænd reiste sig og vilde ikke vide af hverken adel eller prestessab. De halshug kongen sin og gjorde Frankrig til en fristat. Da blev mange konger rædde, at denne aandsretning kunde naa landene deres, og saa samled de hære mod Frankrige. De fleste lande blev indviklede i revolutions-krigene, og en dygtig hærfører svinged sig op til en mægtig fransk keiser under navn af Napoleon I. Norge og Danmark holdt sig flere aar udenfor striden, og nu tjente nordmændene svært ved handel og skibsfart. De havde ikke mindre end 1150 handelsskibe, og mange af dem var store. Men i 1807 vilde keiser Napoleon ta krigsflaaden fra Danmark og Norge og bruge den i krigen mod England. Engelskmændene fik nys om dette og sendte en stor hær til Øresundt De krævde, at Fredrik skulde gjøre samlag med dem og sende flaaden til Englandd Der skulde den ligge i havn, til der blev fred. Fredrik sa nei. Da kringsatte engelskmændene Kjøbenhavn. Hæren var i Holstein, og borgerne havde ikke magt nok til at staa sig mod fienden. Mange tusend faldt, og 300 huse blev skudte i brandd Da gav byen sig. Engelskmændene tog flaaden og førte den med sig til England (1807). Kronprins Fredrik gjorde nu samlag med keiser Napoleon og begyndte ufred med England og Sverige. Aaret efter blev han konge under navn af Fredrik 6, da hans sindssvage far døde 1808. Engelskmændene tog næsten 1000 handelsskibe og stansed skibsfarten. Forbindelsen mellem Norge og Danmark blev afbrudt. Til at styre Norge blev oprettet en regjeringskommission. Formanden for denne var prins Kristian August af Augustenborg. Det var en dygtig mand. Han levde tarvelig og gav tit bort penge til korn for trængende. Som høvding for den norske hæren slog han svenskerne paa Toverud i Urskaug, ved Trangen i Solør og ved Prestebakka i Enningdalen. Paa de to sidste steder tog han de svenske hærafdelinger tilfange. Han skydde ingen møie. I de kolde vinternætter laa han ved siden af soldaterne paa den frosne jord. Af alle var han elsket og agtet. I ufreden fik nordmændene øinene op for, at danskerne ikke kunde være dem til nogen hjælp, naar det stod rigtig paa. Nogle rigmænd paa Østlandet ønsked samlag med Sverige og vilde ha Kristian August til konge over begge lande.

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 64 skann 66

Siter