Norges historie for folkeskolen (1895), s. 61 (skann 63)

Ludvig Holberg. Oplysningstiden. 6l paa Bergens latinskole. Da han blev student, maatte han selv sørge for sig. Han havde ikke raad til at holde sig længe i Kjøbenhavn; derfor tog han en huslærerpost paa Voss. Siden for han til Kjøbenav igjen, og pån g kort tid som et aar tog han haade og ) Saa overtog han en huslærerpost i Bergen; men da han havde lagt sig op 60 rigsdaler, reiste han til Holland, og siden gjorde han reiser til England, Frankrige og Italien Naar det var smaat med reisepenge, brugte han benene. Saaledes tog han engang tilfods fra Rom til Pariss Længst holdt han sig ved universitetet i Oxford i England. Der levde han af at undervise i sprog og musik. Overalt studerte han lige saavel folkelivet som bøgerne, og han lærte nøie at kjende de tanker, som var oppe i tiden. Faa har havt saa store evner og samlet sig saa mange kundskaber som han. Siden blev han professor i Kjøbenhavn, og fra nu af saa han ikke mere sit fædreland Norge. Folkemaalet var lidet agtet paa den tid. Lærde mænd skrev paa latin, og danske storfolk brugte tysk og franskk Men saa tog Holberg til at skrive bøger paa dansk. De merkeligste er Peder Paars, komedierne og Nils Klim. l disse skildrer han kvikt og morsomt alt det narreverk, han blev var i Danmark, uden at pege paa nogen enkelt person. Sligt var nyt paa den tid. Bøgerne hans vakte derfor uhyre opsigt. Ved dem blev han en stor folkeopdrager, og han gav stødet til en ny literatur. Han lærte folk at tænke og finde ud feil, saa de ikke uden videre tog alt det gamle for godt. Derved kunde nye tankeretninger lettere vinde indgang. Holberg har ogsaa skrevet historiske og geografiske bøger, som blev meget læste. Han var en ynder af musik og flink at spille paa fiolin og fløite. Stadig levde han tarvelig. Han var ugift. Selv kosted han bøgerne sine paa tryk, og da han tjente meget paa dem, blev han rig. For pengene kjøbte han jordegods i Sjælland og grunded baroniet Holberg. Han blev baron I vaabenmerket havde han «gran og fjeld* til minde om fædrelandet sit, og paa ¹g gamle dage la han sig efter oldnorskk Det meste af ei sin te han til adel len i Sorø. Han døde 1754 og blev gravsat i Sorø kirke. Oplysningstiden. Længe havde enevoldskonger og adelsmænd i Europa levt herligt og i glæde og folket i trældom og mørke; men i midten af det 18de aarhundred var der flere, især franskmænd, som lærte, at alle skulde være frie og lige. Unaturlige tvangsbaand burde løses, og alle skulde

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 61 skann 63

Siter