Norges historie for folkeskolen (1895), s. 60 (skann 62)

60 Pietisterne. Ludvig Holberg. dem høit som soldater, og selv havde de høie tanker om den kongelige person. Kom der ud paabud, som de ikke likte, gav de embedsmændene skylden for det. Tit sendte de mænd med klage til kongen, og da fik de for det meste sin vilje frem. Pietisterne la mere vegt paa det kristelige liv end paa den regelrette lære og vilde gjøre ende paa den døde bogstavtro; men mange henfaldt til et sygeligt ydre skinvæsen og holdt al slags leg og moro for synd. For missionen gjorde de meget. Trønderen Tomas von Westen præked evangeliet i Finmarken. Lige til den tid var finnerne halve hedninger; men mange syntes saa godt om Westen, at de fulgte efter ham, naar han skulde reise fra dem, og nogle vilde endog svømme efter baaden hans. Han er kaldt Finnernes apostel. Presten i Vaagan, Hans Egede, for til Grønland for at præke for efterkommerne af de gamle nordmænd; men da disse var uddøde for længe siden, virked han blandt eskimoerne. Han for fra hytte til hytte, lærte maalet og skikkene deres og hjalp dem baade i aandelig og legemlig henseende. Mange blev kristne, og Egede bærer med rette navnet Grønlands apostel. Under Kristian 6 (1730—46) fik pietismen magten i regjeringen. Konfirmationen indførtes 1736; omgangsskoler blev oprettede, og nu lærte de fleste at læse. Det blev paalagt folk at gaa flittig i kirke. De, som forsømte, blev straffede. Byfolk maatte ud med pengebøder, og landsfolk blev satte i gabestokke. Disse stod ved indgangen til kirkerne. Dans og skuespil blev forbudt; men rige folk tog sin mon igjen ved et ødselt liv, og kongen og dronningen gjorde ende paa umaadelige summer. Ekstraskatten Fredrik 5 (1746—9066) tog tilbage forbudene mod dans og skuespil. Selv levde han i sus og dus og var saa drikfældig, at han ikke kunde bli gammel. Engang saa det ud til ufred med Rusland, og Fredrik rusted da ud en stor hær. Heldigvis blev der ingen ufred af; men da udrustningen kosted meget, la kongen paa en ekstraskat. Alle, som var over 12 aar, maatte ud med 27 øre om maaneden i skat. Dette faldt tungt for bønderne. Omkring Bergen greb de til vaaben, rykked ind i byen og tog paa embedsmændene. Da blev skatten ophævet. Ludvig Holberg blev født i Bergen 1684. Tidlig misted han forældrene sine, og en ildebrand gjorde ende paa arven hans; men slegtningerne tog sig af ham og holdt ham

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 60 skann 62

Siter