Norges historie for folkeskolen (1895), s. 59 (skann 61)

Peter Wessel Tordenskjold. Den rettroende tid. 59 saaledes sor svenskens øren, at han skal sige, at Deres Majestæt ikke for ingenting gav mig det navnet*. Sin største daad udførte han, da han ødela den svenske flaaden. Han fik spørge, at den laa i havnen Dynekilen, og at de fleste af høvdingerne var i et bryllup. Indløbet til Dynekilen er 5 km. langt, men meget smalt. Paa en tange havde svenskerne sat op et batteri med Ianoner, og paa begge sider stod der 4000 væbnede mænd. I graalysningen seilte Tordenskjold ind den smale fjorden med nogle hærskibe. Svenskerne skjød paa ham alt det, de orked; men han svarte ikke, før han kom helt ind. Da vendte han bredsiden mod fienden og lod det gaa med skud paa skud. Slaget varde i 5 timer. Saa gav svenskerne sig. Tordenskjold tog eller ødela 44 skibe med 60 kanoner. Siden gjorde Tordenskjold det storverket, at han med nogle hundred mand tog byen Marstrand og den sterke fæstning Karlsten. Kort efter blev der fred (1720).. Sverige maatte ud med en pengesum til kong Fredrik og afstaa saa meget land til Rusland og Prøisen, at det ikke længer havde nogen overmagt i norden. Men nu blev det ogsaa slut med de stadige krige mellem de nordiske lande. Nogle maaneder efter blev Tordenskjold dræbt i Tyskland af en falsk spiller. Da var han lidt over 29 aar. Efter krigen var statskassen tom. For at faa penge solgte kong Fredrik de norske kirker, skjønt de fra gammel tid havde hort folket til. Han lod ogsaa sælge de gaarde, som folk i den katolske tid havde givet til at holde kirkerne istand for. Før ham havde enevoldskongerne solgt mange gaarde, som hørte til kronen. Ved alle disse salg kjøbte mange leilændinger sig gaarde, saa der nu blev dobbelt saa mange selveiere som leilændinger. Den rettroende tid. Kongerne vilde ikke, at Norge skulde faa eget uni Faa d havde raad til at studere udenlands. Mange af embedsmændene var lidet oplyste. Presterne ivred for den rettte tro og tordned mod al slags vranglære; men da faa virked for et sandt, kristeligt liv, blev det for det meste en død bogstavtro. Overtroen var almindelig. Tit blev kvinder og mænd brændte, fordi folk trodde, de for med troldom. Bøger var sjeldne, og faa kunde læse. For folkeoplysningen blev der gjort lidet; men de norske bønder var tllfredse, naar der var lov og ret i landet, og alt gik med det gamle. De holdt sig for at være bedre og taprere end de danske og svenske bønder. Kongerne satte

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 59 skann 61

Siter