Norges historie for folkeskolen (1895), s. 58 (skann 60)

58 Fredrikshaldenserne. Peter Wessel Tordenskjold. Fredrikshaldenserne. Karl var ikke god for at ta Akershus fæstning; en flok af hæren hans blev slagen paa Moss, og da der vestenfra kom en hærstyrke mod ham, trak han sig bort fra Kristiania og vendte sig mod Fredrikshald. Her havde borgerne rustet sig paa det bedste under kjøbmændene Peter og Hans Kolbjørnssøn, halvbrødre til Anna Kolbjørnsdatter; men Karl kom saa uventet over dem om natten, at mange maatte kjæmpe i bare skjorten. Efter et tappert forsvar blev de nødte til at overgive byen og ty til fæstningen. Karl tog ind i et hus, som stod midt for huset til Peter Kolbjønssøn. Peter var selv paa fæstningen; men Marie, søster hans, stod ved vinduet. Karl bad hende om et glas vin. Gjennem vinduet rakte hun ham en sølvskaal. Han tømte den og sa: ,,Her ser jomfruen, at jeg tror hende velt. Hun fik lov at sende bror sin en pakke rent lintøi og stak saa ind i den en seddel. Paa denne havde hun skrevet, hvad hus Karl var i. Kanonerne blev nu vendte mod huset. «Buldrer høvedsmanden altid saaledes med kanonerne?* spurte Karl. ,,Aldrig, uden der er fremmede i byen*, svarte Marie. Fra fæstningen vilde borgerne skyde byen i brand; men da dette ikke lod sig gjøre, listed de sig ned og satte ild paa den. Svenskerne var ikke istand til at slukke og maatte derfor skynde sig ud af byen. Lidt efter blev den svenske flaaden ødelagt i Dynekilen af Peter Wessel Tordenskjold, og da trak svenskerne sig ud af landet. Men 2 aar efter (1718) kom Karl igjen med en hær paa 22000 mand og kringsatte Fredriksstens fæstning. For at komme hen til den grov svenskerne løbegrave. En kveld gik Karl ud for at se paa arbeidet. Mens han støtted sig mod brystværnet, sank hans hoved ned i kappen; en kugle fra fæstningen havde gjort ende paa hans liv. Kort efter drog svenskerne hjem igjen. Peter Wessel Tordenskjold blev født i Trondhjem. Far hans, kjøbmand Jan Wessel, satte ham i skrædderlære; men dette passed ikke for ham. Han tog derfor tjeneste som matros, og det var han skikket til. I storm var han altid gladest og altid den første at gaa tilveirs. Siden blev han sjøkadet og da krigen brød ud, fik han et lidet fartøi at føre. Med dette krydsed han i den svenske skjærgaard og Viste sig snart som en helt; derfor fik han et større hærskib, og paa ti aar steg han op til viseadmiral. Kong Fredrik 4 gjorde ham til adelsmand og sa, han skulde hede Tordenskjold. «Tordenskjold!» svarte han; «nu, saa skal jeg ogsaa tordne

Norges historie for folkeskolen (1895) s. 58 skann 60

Siter